Vi søger en erfaren dyrlæge gerne med erfaring fra en specialiseret smådyrspraksis, men er du nyuddannet og faglig dygtig, og har du det rette engagement, er du også velkommen til at søge.
Vi leder efter en medarbejder, der brænder for sit fag og meget gerne vil bidrage til udvikling af praksis.
Arbejdsstedet vil primært være på Svendborg Dyrehospital, der er vores hovedklinik. Der vil tillige være to halve dage på Rudkøbing Dyreklinik. Du vil blive en del af vores 5-skiftet vagt i egen praksis.
Deltid- eller fuldtidsstilling med mulighed for selv at forme og udvikle sin stilling. Det vil være en fordel, hvis du også har mod på lejlighedsvis, at hjælpe med de mest almindelige opgaver i hestepraksis.
Vores forventning
- Du er fagligt velfunderet og god til at kommunikere med dyreejere
- Du kan holde overblik også i stressede situationer
- Du er udadvendt og serviceminded
- Du er positiv og god til at samarbejde.
Vi kan tilbyde
- Et spændende job på velfungerende dyrehospitaler
- Et dynamisk team med 5 dyrlæger, 3 VSP´er og 4 elever
- Dyrlægearbejde, hvor du selv kan være med til at forme din dag og udvikle din stilling
- Et alsidigt job, hvor du får brug for dine faglige kvalifikationer
- Løn og arbejdsvilkår iht. kvalifikationer (ADO og DA overenskomst).
Se og hør mere om jobbet i filmen nederst på siden.
Ansøgning sendes til: chab@svendborgdyrehospital.dk mærket med "smådyrsdyrlæge". Ring gerne til Jens Jørgen telefon 4016 6421, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse efter aftale.