Gå til sidens indhold
Jobopslag

Team Overgades Dyreklinik i Odense søger dyrlæge

Er du vores nye dyrlæge? Vi søger en ny skøn dyrlæge til teamet.

Familieejet smådyrsklinik i hjertet af hyggelige Odense

Overgades Dyreklinik ligger i en fredet bygning i centrum af Odense. De unikke, men også begrænsede kvadratmeter, skaber en naturlig nærhed, der matcher vores ønske om at give en
personlig og tryg oplevelse for både klienter og patienter.

Dyrlæge Tune Aas Mortensen etablerede dyreklinikken for 26 år siden. I dag ejer han klinikken med sin datter Therese Astono, der er uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske. Vores mission er den samme før som nu: At give kæledyr den absolutte opmærksomhed, som de fortjener.

Kunne det være dig?

Da vores søde kollega skal ud og prøve kræfter med fertilitetsbehandling, som vi desværre ikke kan tilbyde her, søger vi en ny skøn dyrlæge til teamet.

Vi forventer, at du er selvstændig og trives med at tage ansvar, uanset om du står med en medicinsk patient eller skal udføre bløddelskirurgi. Vi har mange tandpatienter, hvorfor vi foretrækker en kandidat, der har kompetencer inden for tandbehandling. Har du særlig interesse for kaniner, er det en ekstra fordel, da vi har rigtig mange kaniner hos os.

God tid til patienterne – og til dig

Drømmer du om en arbejdsplads, hvor dedikation, nærvær og fællesskab ikke bare er floskler? Så er Overgades Dyreklinik stedet for dig. Vi er fagligt ambitiøse og stiller krav til hinanden, men vægter social trivsel lige så højt.

Vi prioriterer god tid til patienterne for at kunne give en professionel, fokuseret og stressfri oplevelse. I samme tråd vægter vi en god work-life balance. Dine timer bliver fordelt mandag til fredag i tidsrummet kl. 8-17. Onsdage kl. 8-18. Det betyder, at du har fri hver weekend og ingen vagter.

Sådan søger du

Send din ansøgning til therese@overgadesdyreklinik.dk hurtigst muligt og inden den 10. marts. 

Mærk gerne mailen: ANSØGNING i emnefeltet.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Læs mere om os på overgadesdyreklinik.dk

Hent stillingsopslag som pdf