Du bliver en del af en spændende vækstrejse med Livestock-teamet, hvor din faglige ekspertise og brancheerfaring vil spille en central rolle i at rådgive vores kunder og drive Zoetis’ vækst i Norden.
Med udgangspunkt fra din bopæl i Danmark vil du samarbejde med dyrlæger og samarbejdspartnere over hele landet og i mindre omfang i resten af Norden. Din kliniske erfaring og stærke faglige ballast vil være med til at sætte retningen for lancering og markedsføring af Zoetis’ produkter i Norden. I denne rolle deltager du i hele processen – fra strategiudvikling og markedsføring til eksekvering og teknisk support.
Du bliver en del af vores nordiske Livestock-team, som aktuelt består af fire dyrlæger, og arbejder tæt sammen med hele den nordiske organisation.
Vi søger dig, der har:
- En uddannelse som dyrlæge og mindst 3-5 års erfaring fra kvægpraksis.
- Gerne kommerciel erfaring fra en lignende rolle eller organisation (dog ikke et krav).
- Et strategisk og kommercielt mindset.
- Gode relationelle færdigheder – du trives med at opbygge tillidsfulde, langvarige kunderelationer.
- Stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
- En struktureret tilgang til planlægning og opfølgning.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og en lyst til fortsat læring og udvikling.
Klar til at blive en del af rejsen?
Se det fulde jobopslag på Technical Key Account Manager -Livestock | Zoetis | LinkedIn og ansøg via jobnordics@zoetis.com senest 1. december 2024, eller kontakt Jakob Bagger på +45 53605118 jakob.bagger@zoetis.com for yderligere information om stillingen.