Gå til sidens indhold

Status på DDDs holdninger og arbejder for dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker

Som optakt til Dyrlægeforeningens kommende debatmøder om rewilding i november gav DDD den 30. august en opdatering på foreningens arbejde med at sikre dyrevelfærden i natur- og rewildingprojekter på et webinar, hvor 67 interesserede medlemmer deltog.

Hegn

Webinaret havde til formål at give DDDs medlemmer en opdatering på, hvilket arbejde DDD har udført hidtil, og hvad der aktuelt arbejdes med i forhold til de kommende naturnationalparker.

Ved at begynde med en gennemgang af processen hidtil og fremadrettet er det DDDs ønske, at alle, der ønsker at deltage i DDDs debatmøder i efteråret, vil have mulighed for at debattere, hvordan vi som forening fremadrettet kan stå sammen med en klar og synlig holdning til dyrevelfærden i naturnationalparkerne.

På webinaret, hvor 67 DDD-medlemmer deltog, gav Helle Slot, der er formand for DDDs rewilding ad hoc-gruppen, en præsentation opdelt i tre hovedpunkter:

  • DDDs politikpapir
  • Interessentgruppens arbejde
  • Ad hoc-gruppens arbejde.

Efter hvert punkt var der mulighed for at stille spørgsmål til Helle Slot. Der var stor spørgelyst, og mange spørgsmål blev besvaret under webinaret. Nogle spørgsmål var mere omfattende og passede derfor ikke så godt til at blive debatteret i et online-forum. Sekretariatet samler op på disse spørgsmål, så de kan komme med på debatmøderne i november.

På de kommende debatmøder er der ligeledes mulighed for via surveymonkey at komme med forslag til tre emner, man ønsker at sætte til debat. Fristen for forslag til temaer er den 20. oktober. DDD vil samle alle indkomne forslag, og de vil danne rammen om møderne i november.

Debatmøder tre steder i landet

De tre planlagte debatmøder holdes på tre forskellige lokationer, så alle, der er interesserede, har mulighed for at deltage. Det er muligt at tilmelde sig ét af møderne, og møderne kræver 25 tilmeldte for at blive afholdt.

Planlægning af møderne er i fuld gang, og de vil blive annonceret under Arrangementer her på hjemmesiden - møderne bliver afholdt i november. 

Debatmøderne vil danne grundlag for ad hoc-gruppens videre arbejde, blandt andet med at opdatere DDDs politikpapir om rewilding.

Webinaret fra 30. august blev optaget og er tilgængeligt på DDDs hjemmeside bag medlemslogin.

Se webinaret 

Vi glæder os til at se forhåbentlig mange medlemmer til en god og konstruktiv debat i november.