Gå til sidens indhold

DDD: Vi bliver nødt til at tage ordentligt vare på dyrene – også når vi har dem i naturprojekter

Den Danske Dyrlægeforening er stærkt imod politikernes ønske om, at dyr i naturnationalparker skal undtages visse bestemmelser i dyrevelfærdsloven, hvad angår fx fodring og tilsyn.

Heste (1)

Den Danske Dyrlægeforening stiller sig stærk kritisk overfor, at politikerne på Christiansborg vil lempe visse bestemmelser i dyrevelfærdsloven, sådan at dyr i naturnationalparker i højere grad skal klare sig selv uden tilskud af foder og med lempeligere regler for regelmæssigt tilsyn.

- Dyr bag hegn er i menneskers varetægt, og dem skal vi tage os af på nøjagtig samme måde, som hvis de fx stod i en kobesætning. Problemet er, at de ikke har de muligheder, som vilde dyr under naturlige omstændigheder har for at trække andre steder hen, hvis der er knaphed på føde eller vand. Og derfor er de tilsyn, der er fastsat i dyrevelfærdsloven, nødvendige at opretholde også for dyr i rewilding-projekter og andre naturplejeprojekter, siger Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening.

Hun lægger vægt på, at det også er teknologisk muligt at holde øje med dyrene både med droner og gps-mærkning, så man fx kan se, at dyrene bevæger sig naturligt rundt på arealet, og at dette kan bidrage til at sikre den kontinuerlige overvågning af dyrene

- Overvågningen er jo også vigtig set i lyset af, at hvis en ko eller en hest brækker et ben, så skal der ikke gå flere dage, førend den modtager hjælp.

DDD-formanden mener ikke, at man kan give køb på dyrevelfærden, fordi der skal være mere vild natur i Danmark. Problemet er, at de dyr vi sætter ud - heste og køer - ikke har nogen naturlige fjender, der kan holde bestanden naturligt nede i tilfælde af, at dyrene bliver svage eller skades.

- Det vil sige, at som tiden går, vil flokkens størrelse stige, og derfor er det også vigtigt at overveje, hvordan man vil håndtere den udfordring. Når vi indhegner dyrene, har de heller ikke mulighed for at trække derhen, hvor der eventuelt er føde. Det er også nødvendigt at tage højde for, at et givent areal varierer i fødeemner og mængde hen over året, siger Hanne Knude Palshof.

Viden om fødeemner er derfor vigtig, ligesom det er vigtigt at have et fagligt kendskab til dyrenes behov og fødevalg, for at projektet kan lykkes under dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige betingelser, understreger Hanne Knude Palshof og tilføjer:

- Vi bliver nødt til at tage ordentligt vare på dyrene – også når vi har dem i naturprojekter.