Dyrevelfærd skal være fundamentet i naturplejeprojekter
Vanrøgt af kvæg på statens egne arealer i Mols Bjerge har vakt opsigt – og vækker alvorlig bekymring hos Den Danske Dyrlægeforening. For sagen er desværre ikke en enlig svale. Snart skal Naturstyrelsen stå for fritgående heste og kvæg i 21 nye naturnationalparker. Det forpligter!
Sagen fra Mols Bjerge har kridtet en alvorlig linje op i debatten om naturpleje med dyr. Her gik kvæg i månedsvis uden tilstrækkelig fodring og tilsyn på arealer ejet af staten. Men problemet stopper ikke ved et enkelt projekt. Snart bliver Naturstyrelsen hovedansvarlig for dyrevelfærden i 21 nye naturnationalparker, hvor fritgående heste og kvæg skal bidrage til biodiversiteten.
Den udvikling vækker bekymring hos Den Danske Dyrlægeforening, som endnu en gang advarer mod at lade dyr betale prisen for dårlig planlægning og svigtende ansvar. Foreningen har gentagne gange påpeget behovet for klare regler og fagligt funderet tilsyn i naturplejeprojekter – og opfordrer nu myndigheder og politikere til at sikre tydeligt placeret ansvar og skærpede krav, før flere dyr sættes ud. Netop for at imødekomme den slags udfordringer har DDD udarbejdet et politikpapir med konkrete retningslinjer for, hvordan dyr bør indgå i naturpleje – med dyrevelfærden i centrum.
Samtidig retter DDD kritik mod undtagelsen fra § 3 og § 9 i dyrevelfærdsloven, som giver mulighed for at fravige nogle af de grundlæggende krav om tilsyn og pasning, der normalt gælder for husdyrhold, i de kommende naturnationalparker. Ifølge DDD skaber det en farlig gråzone, hvor dyr kan risikere at komme i klemme mellem juridiske fortolkninger og praktiske forsømmelser.
– Det er ikke acceptabelt, at vi laver særregler for dyr bag hegn, blot fordi det kaldes naturpleje. Dyrevelfærdsloven er sat i verden for at beskytte levende væsener – ikke for at bøjes, når det bliver administrativt besværligt, siger Hanne Knude Palshof, forperson for DDD.
Hegnet natur er ikke vild natur
Hun understreger, at dyr i naturplejeprojekter bag hegn ikke er vilde dyr, men tamdyr under hegnsdrift. De skal passes som enhver anden besætning – med adgang til foder, frisk vand, læ og behandling, hvis de bliver syge eller kommer til skade. Og vigtigst: De skal tilses jævnligt, året rundt, af en ansvarlig ejer eller dennes stedfortræder. Alt andet er i strid med dyrevelfærdsloven.
– Det er en farlig illusion, hvis nogen tror, at man kan sætte dyr ud bag et hegn, og så lade naturen klare resten. Det er levende væsener, ikke redskaber. Og når man afskærer dem fra at søge væk eller finde føde frit, følger der et ansvar med, siger Palshof.
I modsætning til dyr bag hegn, kan der i nogle tilfælde gives tilladelse til at udsætte dyr frit i landskabet uden afgrænsning. Men det forudsætter, at der er tale om en art, som naturligt hører hjemme i Danmark, og at antallet af dyr passer til den lokale natur. Det er dog undtagelsen – langt de fleste naturplejeprojekter i Danmark indebærer husdyrhold bag hegn, og her er det afgørende at holde fast i, at det er landbrugsdyr – ikke vilde dyr – og at ansvaret er tilsvarende.
DDD frygter, at nye projekter kan føre til flere sager som den fra Mols Bjerge, hvis ikke der handles politisk. Foreningen opfordrer derfor til, at dyrevelfærdsloven overholdes i de kommende naturnationalparker uden dispensation fra § 3 og § 9.
– Vi kan sagtens bruge dyr til at pleje naturen – men vi skal ikke glemme at pleje dyrene. Dyrevelfærd må aldrig blive naturplejens blinde vinkel, siger Hanne Knude Palshof.