Godt beredt i nordisk-baltisk samarbejde
Island lagde land til, da Danmark og de øvrige nordiske og baltiske lande mødtes til årets første forberedende møde før FVEs generalforsamling. Et af de centrale punkter på dagsordenen var beredskabsplaner.
Et vigtigt formål med det nordisk-baltiske samarbejde er at drøfte nogle af de emner, der tages op på fælleseuropæisk niveau i Federation of Veterinarians of Europe (FVE). De regelmæssige møder giver et godt samarbejde, ikke kun i forhold til FVE, men også mere generelt. Et fast punkt på møderne er drøftelse af aktuel status i de enkelte lande.
Møderne i nordisk baltisk regi er altid meget udbytterige og informative – vi har mange ting tilfælles på det veterinære område.
DDD var repræsenteret ved fagkonsulent Mikala Ochsner og DDDs forperson, Hanne Knude Palshof, ved mødet, der strakte sig over to hele dage.
Beredskabsplaner i det nordisk-baltiske område
Norge havde i år taget initiativ til, at den første dag skulle omhandle beredskabsplaner i det nordisk-baltiske område. Her var tanke på beredskaber fra alt, der omhandlede smitsomme sygdomme, kemisk og biologisk sabotage, energikriser og direkte krig.
Til at belyse de officielle planer deltog medlemmer af NBVCG (Nordisk Baltisk Veterinary Contingency Group). Efterfølgende præsenterede hvert land deres respektive kommandoveje.
Et gennemgående træk er, at veterinærer udenfor de statslige organisationer ikke er medregnet i beredskabet. Der var blandt deltagerlandene bred enighed om, at vi kan deltage med mangeartede ressourcer ved forskellige beredskabsscenarier. Fra coronakrisen kan der hentes gode eksempler herpå.
Dyrlæger har en One Health-tilgang til problemløsning, vores viden om smittebeskyttelse er bred anvendelig, og endelig vil mange dyreklinikker råde over udstyr og utensilier, som ved alvorlige kriser vil kunne anvendes humant.
DDD blev dengang fx spurgt om, hvor mange anæstesiapparater der var tilgængelige på danske dyrehospitaler.
Der var blandt de deltagende lande på mødet bred enighed om, at der mangler gode kommunikationslinjer mellem dyrlæger i praksis og de officielle myndigheder.
Finland præsenterede et system, der viser, hvor godt de er forberedte. Alle dyrlæger i praksis, som arbejder under distriktsveterinærordningen, gennemgår træning i, hvordan de kan bistå myndighederne i krisesituationer. Det betyder, at de finske myndigheder ved, hvilke ressourcer de har i de praktiserende dyrlæger – og de praktiserende dyrlæger ved, hvad de kan blive bedt om at hjælpe med.
Finland har – som de selv udtrykte det – 1.200 kilometers usikkerhed, og derfor forbereder de sig altid 1.200 procent.
Også Sverige og Norge har beredskabsplaner, som er langt mere vidtgående end de danske, men som dog heller ikke involverer veterinærer udenfor de statslige organer.
Vi blev i vores nordisk-baltiske samarbejde enige om at arbejde videre med emnet og har allerede planlagt et onlinemøde til efteråret. Her skal de forskellige lande præsentere forslag til, hvordan de kan løse de opgaver, de har fået tildelt. DDD ser meget frem til samarbejdet på dette område.
Nationale rapporter
Dag to begyndte med kort nyt fra de nordiske og baltiske lande.
Danmark præsenterede ny lovgivning om hundeavl og registrering af katte samt bekymringer om dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker og i sportshestesektoren.
Der blev også drøftet dyrevelfærdsproblemer i griseproduktionen. Her fik vi en god debat om, hvordan disse problemer skaber splittelse i vores fagstand – men også om, hvor vigtigt det er for vores profession, at vi tager disse diskussioner for at kunne flytte os.
Estland arbejder på bedre kontrolsystemer for produktionsdyr og har igangsat et projekt, hvor dyrlægestuderende deltager i tilsyn for at blive klædt på til arbejdet som embedsdyrlæge. Tilbagemeldingerne er positive.
Finland kæmper med mangel på privatpraktiserende dyrlæger uden for de større byer. For grise indføres gradvist krav om smertelindring ved kastration – fra 2035 bliver kemisk kastration eneste lovlige metode.
Island planlægger ny dyrlægeuddannelse i samarbejde med Polen. De første to år læses i Island og resten af uddannelsen tages i Warszawa, planen er 10-12 dyrlæger per år.
Letland arbejder på at udvikle ny platform til medicinregistrering og -bestilling.
Litauen er i stigende grad bekymret for BTV og MKS. Derudover oplever de ofte problemer med medicinmangel, blandt andet influenzavacciner til heste.
Norge har udfordringer med ressourceknaphed i embedsdyrlægefunktionen, hvilket frustrerer mange af de ansatte dyrlæger, og der er planer om reorganisering af fødevarestyrelsen for at afhjælpe problemet. Arbejdet med en veterinær receptserver begyndte i 2015 og er udviklet i samarbejde mellem den norske dyrlægeforening og den norske apotekerforening uden statsligt tilskud og ventes endelig klar i 2026.
Sverige har udbrud af en ny parasit blandt får på Gotland – og den kan desværre kun diagnosticeres post mortem. Minkproduktionen nedlægges fra 2026.
Læs mere i de enkelte landes rapporter, som du finder i boksen herunder.
Leveringsproblemer og veterinære lægemidler
Leveringsproblemer i forbindelse med veterinære lægemidler var et andet centralt emne, der blev drøftet – især hvordan informationen når ud til praktiserende dyrlæger. Oftest sker det via leverandørerne, lukkede Facebook-grupper og de officielle hjemmesider hos lægemiddelstyrelserne.
Finland har et offentligt overblik på apotekernes hjemmeside, hvor dyreejere kan se, hvilke apoteker der har den nødvendige medicin på lager. Norge har et system, der ligner det danske, hvor information administreres i samarbejde mellem lægemiddelstyrelsen, apotekerne og fødevarestyrelsen. Her informeres dyrlægerne blandt andet via myndighedernes hjemmesider og dyrlægeforeningens platforme i tilfælde af længerevarende leveringsproblemer.
Island oplever særlige udfordringer på grund af det lille marked og sproglige barrierer – mange lægemidler er ikke tilgængelige med brugsvejledning på islandsk.
FVEs nuværende fokus er især på artikel 106, der – som bekendt – forpligter dyrlæger til at følge SPC (produktresumé) ordret. Det har vist sig at være et stort problem for mange medlemslande, da implementeringen varierer. Emnet er derfor sat på dagsordenen for den kommende FVE-generalforsamling i Belgien.
Der mangler i dag en velfungerende, fælleseuropæisk søgeplatform for veterinære lægemidler. FVE arbejder derfor for øget fleksibilitet i SPC-reglen og har udarbejdet en folder til dyrlæger om kaskadereglerne.