Gå til sidens indhold
Jobopslag

Ambitiøs dyrlæge søges snarest til Evidensia Slotsbyen Dyreklinik i Hillerød

En attraktiv dyrlægestilling i Nordsjælland.

Vi har meget travlt i Evidensia og søger derfor yderligere en kollega til vort super engagerede team. Hvad enten du er relativt nyuddannet eller har arbejdet i klinisk praksis nogle år og trænger til faglig sparring og udvikling, så er chancen der nu.  Der er således tale om en spændende mulighed for den rette profil til at tilegne sig læring i optimale rammer fra dygtige kollegaer.  I din ansøgning bedes du lægge vægt på din motivation for at søge stillingen hos Slotsbyen Dyreklinik og gerne også nævne dine interesseområder.

Engagement, god energi og arbejdsmoral samt faglig sparring er nøgleord i vores hverdag, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling. Videreuddannelse er et vigtigt element i ansættelsen, hvor vi tillige afholder kurser hen over året for at styrke vores faglighed.

Der er foreløbigt tale om et vikariat med mulighed for forlængelse/fastansættelse på 28 timer/uge suppleret med rådighedsvagt i Slotsbyen Dyreklinik og weekendvagt på vores Emergency hospital i Karlslunde ca. hver 6. – 8. weekend.     

Vil du vide mere om Evidensia, så besøg vores hjemmeside www.evidensia.dk, og vil du høre mere om stillingerne, så kontakt vores klinikchef Johan Rechnagel på tlf. 4822 1530.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt på nedenstående link. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send ansøgning