Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyreklinikken Rungstedvej ApS søger barselsvikar

Vi søger en super engageret dyrlæge som barselsvikar til vores team på Dyreklinikken Rungstedvej i Hørsholm. Forventet varighed til 1. juni 2023.

Vi har travlt – faktisk efterhånden for travlt til at kunne leve op til egne bestræbelser på at være områdets bedste klinik indenfor familiedyrsservice, empati og omsorg kombineret med højeste faglighed.

Vi er pt. tre dyrlæger, hvoraf én er på barsel, vores vsp. er pt. også på barsel. Herudover tre vsp.-elever samt en klinikmedhjælp. Vi råder over laboratorium, digital røntgen og tandrøntgen, ultralydsscanner, operationsrum og tand-rum med specialudstyr.

Vi har åbent 7 dage om ugen, og der kan derfor forekomme arbejde i weekender i tidsrummet 9-16 både lørdag og søndag. I givet fald er der hjælp af veterinærstuderende, og arbejdet vil indgå i det ugentlige timetal ifølge kontrakten.

Vi forestiller os, at du har lyst til at indgå i en travl hverdag med en flad struktur, hvor alle hjælper alle. Lige yde det lidt ekstra, der gør, at både patienter og klienter får den gode oplevelse. Til gengæld vil vi gøre, hvad vi kan, for at du får en god oplevelse og en god personlig udvikling.

Arbejdstiden vil være ca. 30 timer ugentligt efter nærmere aftale.

I et mindre team som vores kommer rigtig meget an på den personlige kemi, og vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning, som sendes til dyrlæge Carsten Holm Petersen på chp@dyreklinikkenrungstedvej.dk, hvorefter vi løbende vil indkalde til samtale.