Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til vores fantastiske familiedyrsteam på Morsø Dyreklinik

Én af vores dyrlæger søger nye udfordringer tættere på sin bopæl og vi får samtidig flere og flere glade kunder. Derfor søger vi en dyrlæge til familiedyr 30-37 timer om ugen fra 1. september 2021 eller snarest derefter.

Om stillingen:

Du vil komme til at arbejde med alle almene aspekter af klinisk praksis, både medicinske og kirurgiske opgaver. Har du specielle faglige kompetencer eller interesser, er der rig mulighed for at arbejde med dem hos os. Der er 8-skiftet vagt (kun familiedyr) med vores gode kolleger i Skive. Vagterne er kun dags- og aftenvagter – alle nattevagter henvises til eksternt vagthospital.

Vi forventer:

  • At du har godt humør og er glad for dit arbejde som dyrlæge
  • At du har interesser og prioriterer dem ved siden af dit arbejde
  • At du har empati og forståelse for klienters forskellige sociale og økonomiske situationer
  • At du er venlig, smilende og jordnær over for kolleger og klienter
  • At du er fleksibel i dit arbejde og opgavernes karakter
  • At du tør kaste dig ud i opgaverne, støttet af kolleger
  • At du kan holde hovedet koldt sammen med resten af teamet, når vi har travlt

Vi tilbyder:

  • Super søde og fagligt stærke kollegaer blandt dyrlæger og sygeplejersker
  • En stilling du selv kan være med til at forme
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og frihed
  • En meget uformel og fri omgangstone, hvor der skal være plads til sjov og grin ind imellem arbejdsopgaverne
  • En arbejdsplads hvor vi løfter i flok
  • Løn efter kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring
  • Mulighed for ugentlig fridag
  • Er du nyuddannet, tilbyder vi vagtfrihed i starten og derefter støtte efter behov

Området tilbyder:

  • Super søde mennesker, der er meget åbne for tilflyttere og dit engagement i området.
  • Gode boliger til overkommelige priser
  • 150 km kystlinie inden for 20 minutters kørsel
  • Mors og Thy byder på noget af den flotteste og mest forskelligartede natur i Danmark
  • Rige jagt- og fiskerimuligheder
  • Rige muligheder for sportsudøvelse, bl.a. ridning, surfing i Cold Hawaii og MTB-ruter i Legind Bjerge.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til jobbet, skal du ikke holde dig tilbage.

Du kan i hverdagene kontakte René på telefon 97 72 11 40, eller du kan sende en e-mail på rene@morsoedyreklinik.dk.

Ansøgning skal være os i hænde senest den 22. august 2021. Alle får svar og vi afholder samtaler løbende.

Om Morsø Dyreklinik:

Vi er en alment praktiserende dyreklinik der udelukkende beskæftiger os med kæledyr. Vi udfører alle elektive operationer samt en del bløddelskirurgi og vi udreder langt de fleste medicinske patienter selv. Vi har mange kompetencer, men vi benytter os i høj grad af hjælp fra eller henvisninger til vores specialiserede kolleger.


Vi er i en rivende udvikling og er lige flyttet i ny dyreklinik i en 700 m2 stor bygning på 7000 m2 grund. Vi er 4 dyrlæger, 4 veterinærsygeplejersker og en klinikassistent. Vores sygeplejersker er efteruddannede inden for adfærd, anæstesi og analgesi samt rehabilitering.