Da en af vores dyrlæger har søgt andre udfordringer, søger vi en ny dyrlæge, som har lyst til at arbejde med kvæg, fortrinsvis malkekøer. Vi kan tilbyde en stilling på 32-37 timer med gode udviklingsmuligheder i et uformelt og dynamisk miljø Vi lægger vægt på gode arbejdsforhold og en god omgangstone. Stillingen indebærer på sigt en 5-skiftet vagt indenfor eget praksisområde.
Arbejdsopgaverne vil være afhængige af ansøgers erfaring. Vi drømmer om en dyrlæge, som med tiden og erfaringen vil overtage sundhedsrådgivningen i nogle malkekvægsbesætninger. Herudover har vi en del akutarbejde i kvægbesætninger hos både kødkvæg og malkekvæg. En del af disse er økologiske.
Dyrlægegruppen Thy A/S beskæftiger sig med familiedyrs- og kvægpraksis og dækker hele Thy. Vi er pt. 11 dyrlæger, hvoraf 5 arbejder primært med kvæg. Praksis er medlem af såvel Dyrlæger & Ko som VetFamily. Vi har en uformel omgangstone og et godt fællesskab blandt alle dyrlæger og øvrige ansatte. Vi prioriterer faglig udvikling og efteruddannelse højt og forsøger at holde et højt fagligt niveau. Vi er glade for initiativrige medarbejdere, som kan sætte nye tiltag i gang. Vi har ordnede arbejdsforhold med mødetider, så også en familie kan fungere.
Thy er et attraktivt område for den sports- og naturinteresserede, med f.eks. Nationalparken, Cold Hawaii og fantastiske muligheder for stort set alle former for natur- og vandsport. Her er højt til himlen og masser af frisk luft.
For yderligere information kontakt Karina Hertel på 2179 6390. Ansøgning bedes sendt til mail: job@dyrlaegegruppenthy.dk.
Vi afholder løbende jobsamtaler. Jobbet ønskes besat 1. marts 2022 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette person.