Skab en karriere med mening i Landbrug & Fødevarer. Bliv en del af et engageret hold af specialister, der hver dag tager ansvar og har indflydelse. Vi repræsenterer en bred vifte af fagligheder og arbejder med alt fra dyresundhed og til innovation, bæredygtighed til effektivitet og fødevaresikkerhed til dyrevelfærd. Sammen arbejder vi for en større dagsorden.
I samarbejde med kollegaer på tværs af områderne HusdyrInnovation og Veterinær & Kvalitetsforhold får du ansvar for at kontrollere og reducere alvorlige smitsomme sygdomme i svinebesætninger og sikre en højere dyrevelfærd. Data er en vigtig del af at forbedre, effektivisere og mindske sygdomsudviklingen i danske svinebesætninger, og du skal have en naturlig nysgerrighed og engagement i brug af data som kvalificerende for beslutninger.
Vi ønsker os en kollega, som har kendskab til og interesse for smitsomme husdyrsygdomme og interesse i at anvende nyeste epidemiologiske metoder til at forbedre overvågnings- og kontrolmetoder og reducere smittepres, og som vil tage ansvar for, at vi lykkes i en strategisk vigtig position.
Om dig
Vi forestiller os, at du er dyrlæge med Ph.d. eller længerevarende erfaring inden for epidemiologi. Den ideelle kandidat er desuden kendetegnet ved:
- Erfaring med projektledelse
- Erfaring med anvendelse af statistiske og epidemiologiske metoder til at behandle og sammenholde komplekse data fra forskellige kilder
- Forstår kompleksiteter og kan lave kompetente risikovurderinger baseret på et solidt grundlag
- Du skal kunne agere i og håndtere modsætningsfyldte dagsordner
- Du har politisk og strategisk forståelse, hvilket også indebærer en god situationsfornemmelse
- Kan vise, omsætte og formidle data til forskellige målgrupper såsom kollegaer, bestyrelser, kunder m.fl.
Som person er du:
- Rolig og handlingsorienteret når det går stærkt og vinden skifter
- Selvstændigt og initiativrig, skaber fornyelse og udfordrer det eksisterende
- Omgængelig og god til at skabe relationer, hvilket viser sig ved, at du kan lide at arbejde sammen med mange forskellige typer og du møder vores kunder i øjenhøjde
- Analytisk tænkende og kan omsætte det til brugbar praksis.
Om jobbet
Dit primære arbejdsområde bliver deltagelse i et flerårigt program med henblik på at reducere smitten med PRRS-virus i danske svinebesætninger. Du vil sammen med engagerede specialister arbejde veterinærfagligt og statistisk for at sikre, at programmet bliver en succes med reduktion af PRRS-inficerede besætninger, med følgende centrale opgaver:
- Identifikation og kortlægning af risikofaktorer i forbindelse med smitte med PRRS, der også omfatter analyse af eksisterende data fra SPF
- Udvikling af longitudinel visualisering af incidenser af PRRS-positive/negative besætninger, herunder visualisering af forskellige geografiske områder som støtte til regionale tiltag
- Løbende analyse af data
- Samarbejde med medarbejdere fra Innovation, Digital og Business, og eksterne interessenter (Fødevarestyrelsen, dyrlæger m.fl.)
- Du vil blive en del af et team med flere statistikere, agronomer og dyrlæger, som alle har en dagligdag, der tager udgangspunkt i dataanalyse
- Du vil desuden deltage i den digitale omstilling og medvirke til, at branchen og de enkelte landmænd opnår øget indsigt i relevante data, herunder data fra analyser udført på vores laboratorium i Kjellerup, data fra SPF sundhedsstyringen, data fra DANISH Produkt- og Transportstandard samt produktionsdata fra besætningerne.
Hos os er der højt til loftet, hvilket giver dig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen med dit engagement og dine gode idéer.
Da de fleste samarbejdsrelationer er i København, vil det være en fordel, at du kan arbejde på Axelborg. Vi er dog åbne for, at den helt rigtige kandidat kan have fast base i Skejby ved Aarhus.
Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på knappen "Ansøg" herunder
Tiltrædelse
1. august 2021 eller efter nærmere aftale
Kontaktperson:
Afdelingschef Kristian Møller
Telefon: +45 4030 4910
Mail: krim@seges.dk
Eller
Afdelingsleder Jens Vinther
Telefon: +45 2484 2833
Mail: jvi@seges.dk