Gå til sidens indhold
Jobopslag

Guldborgsund Dyrehospital søger smådyrsdyrlæge til sommervikariat

Da vi i øjeblikket har rigtig travlt, søger vi en dyrlæge, som hurtigst muligt vil kunne indgå i vores team.

Hvem er vi:

Guldborgsund Dyrehospital består af to klinikker. Vores hovedafdeling i Nykøbing F og vores satellitklinik i Nørre Alslev. På vores dyrehospital i Nykøbing F tilbyder vi alle former for avancerede undersøgelser og behandlinger.

På vores dyrehospital i Nørre Alslev klarer vi hverdagens små problemer og små indgreb.
Guldborgsund Dyrehospital arbejder udelukkende med mindre husdyr, specielt hunde, katte, kaniner og gnavere.  Vi har en travl hverdag med mange spændende patienter og meget venlige og loyale klienter. Vi har digital røntgen, CT-scanner, ultralydsscanner, tandrøntgen, inhalationsanæstesi, in house blodanalyse-apparat og hvad der ellers måtte høre en moderne smådyrsklinik til.

Vores team består af 6 dyrlæger, 4 klinikassistenter, og 2 elever.

Hvad kan vi tilbyde:

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag. Vi lægger vægt på et godt og fagligt arbejdsmiljø. Der er god faglig sparring. Stillingen er som udgangspunkt på 27 timer. Der er mulighed for én ugentlig aftenvagt + en weekendvagt hver 7 uge. 

Hvad mangler vi:

Vi søger en dyrlæge med godt humør og interesse i familiedyrspraksis.

Tiltrædelse snarest.

Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende en ansøgning på mail dindyrlaege@guldborgsund-dyrehospital.dk –  ”Att. Sofie” 

Har du behov for yderligere information, eller har du lyst til at besøge vores klinik, er du meget velkommen til at ringe til Sofie Munk Hansen på telefon 2215 1163, i hverdagene mellem kl. 8.00-16.30.

Du kan også besøge vores hjemmeside https://guldborgsund-dyrehospital.dk/