Gå til sidens indhold
Jobopslag

Kattens Værn søger internatsleder til Billund

Da Kattens Værn udvider med et nyt internat i Billund, søger vi en internatsleder til at varetage den daglige drift. Har du erfaring med dyr og ledelse, og kan du se dig selv som teamleder for medarbejdere og frivillige, der sammen arbejder med og for vildtlevende og herreløse katte?

Har du erfaring med dyr og ledelse, og kan du se dig selv som teamleder for medarbejdere og frivillige, der sammen arbejder med og for vildtlevende og herreløse katte? Så læs mere her:

Om stillingen

Som internatsleder er du inde over alle de daglige arbejdsopgaver på internatet. Du har overblikket over personale, frivillige og deres opgaver. Der vil forekomme administrative opgaver i form af mail- og telefonbesvarelse. Du vil stå for vagtplanlægning og regnskab. Da du er med til at starte internatet op, vil der i starten være nogle praktiske opgaver i form af indretning af lokaler, opstart af frivillige mv. Stillingen er en 37 timers fuldtidsstilling fordelt på hverdage.

Vi har en katteklinik på stedet, hvor vores egne katte behandles. Der vil derfor forekomme en del arbejde på klinikken; typisk sundhedseftersyn, neutralisationer, behandling af div. sygdomme og vaccinationer. Personalet på internatet assisterer dyrlægen i operationer og behandlinger.

Du vil have kontakten til vores samarbejdspartnere og være "ansigtet udadtil" på vores internat. Lokal PR bliver ét af dine ansvarsområder i samarbejde med vores Marketing Manager. Du kommer til at få et tæt samarbejde med vores direktør og de øvrige internatsledere i Kattens Værn.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet dyrlæge med nogle års erfaring fra praksis
  • Har ledelseserfaring fra en tidligere stilling
  • Har interesse for katte, og ønsker at arbejde med dyreværn
  • Er teamplayer med gode samarbejds- og kommunikative evner
  • Har drive og kan få tingene til at ske
  • Har empati for dyr og mennesker.

Vi tilbyder

En spændende hverdag, hvor du er den med det store overblik. Der er stor mulighed for at udfolde sig kreativt og udvikle på din egen rolle såvel som dine afdelinger. Vi sørger for en grundig oplæring i at varetage de opgaver, som følger med stillingen. Du kommer til at være med fra starten og er med til at sammensætte holdet, så vi får et supergodt team i Billund.

Du får lov til at arbejde selvstændigt med god backup fra ledelse og kollegaer. Vi tilbyder et meningsfyldt arbejde, hvor du kommer til at gøre en forskel for Danmarks herreløse katte.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og eventuelle spørgsmål til direktør Lone Nielsen: lon@kattens-vaern.dk eller telefon 3026 6016.

Stillingen ønskes besat senest 1. december eller efter nærmere aftale. Samtaler afholdes løbende på vores hovedkontor i Brøndby. Ansøgningsfristen er den 15. november 2021. Samtaler afholdes løbende.