Om jobbet
Hos os bliver du en del af en gruppe engagerede specialister, der sætter fagligheden højt, og som leverer varen med godt humør. På Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup er vi 6 dyrlæger og 14 laboranter/teknisk personale, som hver dag samarbejder for at sikre kompetent diagnostik til vores kunder.
Mængden af opgaver er stigende, og vi udvider derfor på dyrlægesiden for at vi fortsat kan udvikle vores analyseudbud til gavn for vores kunder.
Du skal deltage i det daglige diagnostiske arbejde på laboratoriet både med modtagelse af prøver, sagsopretning og sagsbesvarelse. Vi forestiller os, at dit hovedområde vil blive indenfor serologi og PCR, men har du ikke speciel erfaring inden for disse emner, skal det ikke afholde dig fra at sende en ansøgning. Udover den daglige sagsbesvarelse vil det være muligt at deltage i vurdering af nye analyser, evaluere og undersøge interne problemstillinger samt samarbejde om forskningsprojekter primært med SEGES Innovation.
Om dig
Du er selvledende, trives med at have ansvar og indflydelse, og så er du pertentlig, så du sikrer at data og resultater formidles korrekt. Derudover er du god til at samarbejde, du kan have mange bolde i luften og arbejde på flere projekter på samme tid. Du skal trives med de daglige driftsopgaver, hvor kontrol, hastighed og nøjagtighed er vigtige parametre.
Derudover kan du:
- Være serviceminded og levere gode løsninger og en ekstraordinær indsats for vores kunder.
- Stå fast på din faglighed, også når der er modsatrettede interesser.
- Begå dig ubesværet med tal og data.
Vi ser også gerne at du:
- Er uddannet dyrlæge
- Har laboratorieerfaring og/eller praksiserfaring
- Har erfaring fra griseproduktion
- Projekterfaring, evt. en ph.d. uddannelse.
Om laboratoriet
Laboratoriet er et DANAK akkrediteret driftslaboratorium med fokus på grisesygdomme, men vi undersøger også materiale fra andre dyrearter, specielt kvæg.
Laboratoriet obducerer omkring 4000 grise og organer om året. Vi analyserer 100.000 blodprøver om året ved ELISA og multiplex-analyse, og vi forventer at undersøge mindst 3000 prøver årligt i vores ekspanderende PCR- afdeling. Herudover udfører vi en del bakteriologi og resistensundersøgelser.
Vi sætter en ære i at levere et godt og korrekt stykke arbejde. Vi synes, det er sjovt at servicere vores kunder, få tingene til at lykkes og bruge vores faglighed til direkte glæde for vores kunder. Vi taler åbent og ærligt om tingene og her er stor mulighed for at påvirke arbejdsgange, opgaver og projekter. Vi sætter pris på et uhøjtideligt miljø og har en humoristisk tilgang til det meste.
Ansøgning
Ansøgningsfrist:
17/1-2022
Samtaler forventes gennemført sidste uge i januar.
Kontaktperson:
Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte laboratorieleder Anne-Grete Hassing-Hvolgaard på telefon: +45 5135 9279 eller mail ahh@seges.dk
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles fortroligt. Send din ansøgning ved at klikke på knappen "Ansøg" til højre for
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen med 186.000 beskæftigede og en eksport på 166 milliarder, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark. Læs mere på www.lf.dk