Gå til sidens indhold
Jobopslag

Smådyrsdyrlæge søges

Da vores ene assistent skal på barsel, søger vi en dyrlæge pr. 1. april 2024 til vores team af 8 dyrlæger. Har du lyst til at blive en del af vores team?

Vi er et team på 8 dyrlæger, hvoraf 5 er rene smådyrsdyrlæger og 3 er udkørende til overvejende hest og lidt kvæg. Derudover er vi 6 veterinærsygeplejersker, 1 klinikassistent, og 1 bogholder.

Vi har et større dyrehospital i Asnæs, med direkte digital røntgen, ultralydsskanner, digital tandrøntgen og et stort in-house laboratorium. Derudover har vi en mindre dyreklinik i Nykøbing Sj.

Vi lægger stor vægt på høj faglighed og god kundeservice for klienterne. Vi prioriterer efteruddannelse og mulighed for at arbejde indenfor vores interesseområder højt. Vi arbejder for, at arbejdsliv og privatliv hænger godt sammen, og at arbejdsdagene er velorganiserede i et godt fagligt og kollegialt team. Vi er ISO certificeret og har arbejdsglæde i fokus.

Vi søger en dyrlæge med interesse indenfor smådyr og tænker, at du er selvstændig, engageret og villig til at gøre det bedste, du kan for dine patienter og klienter. Du skal være en god kollega og en god teamplayer. Erfaring er ikke et krav, vi prioriterer at sørge for en god onboarding med grundig oplæring og støtte undervejs.

Stillingen ønskes besat 1. april 2024 og er en deltidsstilling på 32 timer og tidsbegrænset til 30/9-24. Stillingen er ikke vagtbærende.

Ansøgning bedes sendt til vibeke@odsherreds-dyrehospital.dk senest 11/2-24. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Hvis du har spørgsmål ang. stillingen, kan du kontakte Vibeke Lassen på tlf: 2160 6449.