Kødkontrollen i Fødevarestyrelsen søger tilsynsførende dyrlæge til slagtehuse på Sjælland med tilhørende øer.
Kontrollen med slagtehusene er organiseret under Kødkontrollen i Århus. Kødkontrollen på de små slagtehuse udføres i dag af ca. 55 honorarlønnede dyrlæger, fordelt i forhold til slagtehusenes geografiske placering.
Opgaver og arbejdsområder
Som tilsynsførende embedsdyrlæge skal du være med til at sikre, at kontrollen på slagtehusene udføres efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer, samt medvirke til en koordinering og ensartethed af kontrollen i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens vejledninger og principper. Du fungerer som myndighed og forventes at kunne forvalte dine beføjelser korrekt over for virksomheden. Der vil være en løbende dialog med de honorarlønnede dyrlæger om det samlede kontrolarbejde ved de enkelte slagtehuse.
Dine primære opgaver vil være:
- Audit og tilsyn på slagtehusene.
- Kvalitetssupervision af honorarlønnede dyrlæger.
- Faglig sagsbehandling i forbindelse med bl.a. kontrolrapporter, sanktioner og godkendelser.
- Administrative kontrolopgaver i forbindelse med kampagner m.v.
- Autorisationsbesøg og tilhørende sagsbehandling.
- Faglig opdatering og sparring med honorarlønnede dyrlæger.
- Kommunikations- og formidlingsopgaver overfor honorarlønnede dyrlæger og virksomhederne.
- Afholdelse af faglige erfa-møder for honorarlønnede dyrlæger.
- Bidrage til udvikling og løbende effektivisering af forretningsområdet.
Kvalifikationer
- Dansk autorisation som dyrlæge.
- Gerne erfaring med kontrol eller kvalitetssikring.
- Du har ajourføringskursus i henhold til EU-forordning 854/2004, medmindre din autorisation er fra 2006 eller nyere. Såfremt du ikke har ajourføringskurset, forventes det, at du deltager på førstkommende kursus.
- Du går konstruktivt ind i en dialog med virksomhederne.
- Du forstår at forvalte dine beføjelser som myndighedsperson.
- Du holder dig opdateret.
- Du arbejder en del selvstændigt og skal være god til dynamisk planlægning i en uforudsigelig hverdag, herunder at planlægge, udføre og følge op i henhold til en tidsplan.
- Du er en teamplayer.
Vi kan tilbyde
Et spændende arbejde, hvor din indsats vil gøre en forskel for fødevaresikkerheden. Du vil have direkte kontakt til virksomhedsejere. Vi tilbyder en oplæring før opstart og systematisk supervision og kompetenceudvikling, der matcher opgaverne.
Du får støtte fra teamet og sektionslederen undervejs – vi er nærværende på distancen. Vi samarbejder på tværs med de øvrige enheder i Fødevarestyrelsen, herunder rejseholdene.
Aflønning i henhold til gældende aftale om akademikere i Staten. Der stilles arbejdstøj og værnemidler til rådighed. Anvisning af kørsel i tjenestebil vil kunne forekomme.
For yderligere oplysninger kontakt sektionsleder Mette Skriver, tlf. 72 27 55 44.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, bilag og eksamensbevis og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job, senest den 19. november 2020.
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.