Gå til sidens indhold
Jobopslag

Passioneret kvægdyrlæge søges til det gode arbejdsliv på Vestfyn

Drømmer du om en arbejdsplads i smukke omgivelser centralt placeret i Danmark? Har du en passion for dyrlægearbejde i kvægbesætninger? Så har vi jobbet til dig.

Kvæg Vestfyns Dyrlæger

Du vil indgå i et team med 4 kvægdyrlæger og du synes det er sjovt at arbejde med kvæg og med landmænd. I din arbejdsdag vil du både have rådgivningsbesøg og akutte opgaver og du vil køre rundt på det smukke Fyn. Vi har et ønske om at kunne udbyde kurser til ansatte i landbruget, så hvis du har en underviser gemt i dig, vil det være et plus, men ikke en nødvendighed. Da vi har en del heste i vagten, skal du kunne håndtere heste.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med rådgivning i kvægbesætninger
  • Har en faglig viden som du kan omsætte til praksis
  • Har en god omgangstone med vores landmænd og deres medarbejdere og derfor kan snakke lige godt med landmanden og kalvepasseren
  • Har et godt humør og bidrager til den gode stemning

Din nye arbejdsplads

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor vi vægter familielivet og det gode arbejdsliv højt. Vi har 6-skiftet vagt og alle rådighedstimer bliver afspadseret. Til næste år flytter vi ind i nye lækre faciliteter i Ejby, tæt på motorvejen. Vi har et godt samarbejde og god omgangstone med alle vores kunder. Vi er med i Dyrlæge & Ko, hvilket giver os gode IT-værktøjer, faglig sparring og gode muligheder for efteruddannelse.

Ansættelse

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt, men kan tilpasses efter dine behov. Har du lyst til at høre mere, kan du kontakte Christian Høj på 40165041 eller Theun van der Veen på 30897830.

Ansøgning og CV sendes til tv@vestfyns-dyrlaeger.dk. Ansøgningsfristen er søndag d. 20. august. Alle ansøgninger bliver naturligvis behandlet fortroligt og dette gælder også den telefonsamtale, som du evt. gerne vil have med os, hvis du job- eller familiemæssigt er i en særlig situation.