Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge med vagt - VetGruppens klinikker på Vestsjælland

Er du uddannet dyrlæge, og ønsker du en stilling, hvor selvstændighed, personlig udvikling, specialisering, efteruddannelse og tid til klienterne prioriteres højt? Brænder du samtidig for akutmedicin? Så skal du læse videre her!

Smådyrspraksis og akutmedicin

Stillingen som dyrlæge er en fastansættelse, som kan tilpasses dine ønsker om fuld tid eller deltid, hvortil kommer vagtarbejde på hverdage og i weekender.

Tanken er, at du arbejder faste dage på Sct. Jørgensbjerg Dyreklinik og på Kalundborg Dyrehospital. Begge steder vil du arbejde med at udrede, diagnosticere og behandle smådyr. Hvis du har interessen, vil der på Kalundborg Dyrehospital også være mulighed for at arbejde med heste. Både på klinik og som udkørende.

Du vil sammen med dine dyrlægekolleger fra VetGruppens klinikker på Vestsjælland passe vagten på smådyr. Vagten er fra kl. 8 – 23, og du vil have vagt hver 7. dag og hver 7. weekend. Dette vil give dig god erfaring med akutmedicin, og naturligvis vil du oftest kunne støtte dig op ad en bagvagt.

Vi søger… 

  • En ansvarlig, empatisk dyrlæge med godt humør og let til smil
  • En ambitiøs dyrlæge, som sætter fagligheden højt og har lyst til faglig udvikling
  • En god kommunikator og holdspiller
  • En serviceminded og positiv kollega.

Du tilbydes…

Du vil blive en del af et dansk fællesskab af i øjeblikket 26 dyreklinikker. Et fællesskab, der har et tæt samarbejde på tværs af klinikker og som hjælper hinanden med henvisninger og faglig sparring.

Det er en stilling, hvor du får mulighed for at give klienterne den nødvendige tid og omhyggelighed, samtidig med at du kan tilbyde specialiserede udredninger og behandlinger.

Du får mulighed for en arbejdsdag, hvor du både vil arbejde på en mindre klinik, på et dyrehospital, som udkørende og med akutpatienter.

Du bliver del af et fællesskab, hvor der er stor fokus på din udvikling, efteruddannelse og specialisering.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Hanne Mygind Holsøe på mobil 9310 1733 eller Casper Mejsen på mobil 2279 9925.

 

Om VetGruppen

VetGruppen er et dansk fællesskab af i øjeblikket 26 dyreklinikker. Virksomheden har et tæt samarbejde på tværs af klinikkerne og hjælper hinanden med henvisninger og faglig sparring.

VetGruppen ønsker at give klienterne den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge samtidig med, at man her kan tilbyde de specialiserede udredninger og behandlinger som forbindes med et moderne dyrehospital.

For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VetGruppens egen efteruddannelsesafdeling, CampusVet, faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne.

I VetGruppen vil du opleve et stærkt socialt og kollegialt fællesskab som sikrer en god og velfungerende hverdag.