Gå til sidens indhold
Jobopslag

Bliv en del af et engageret og hjertevarmt team hos Virum Dyreklinik

Drømmer du om en hverdag, hvor du gør en forskel – ikke bare for dyrene, men også for deres ejere?

Hos Virum Dyreklinik bliver du en del af et lille, tæt team, hvor vi passer på hinanden, løfter i flok og har en stærk fællesskabsfølelse. Vi værner om den gode stemning, hvor humor og professionalisme går hånd i hånd, og vi hjælper hinanden, så ingen står alene med opgaverne.

Du kommer til at arbejde i hyggelige omgivelser i hjertet af Virum, hvor vi hver dag tager imod vores skønne klienter – mange af dem har vi kendt i årevis og har opbygget et nært forhold til. Vores arbejde er præget af faglig stolthed, omsorg og et ønske om at give både patienter og ejere den bedste oplevelse.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En vigtig rolle, hvor du får ansvar og mulighed for at udvikle dig fagligt.
  • En varieret hverdag med skiftende opgaver inden for bl.a. operationssygepleje, laboratoriearbejde, kundebetjening og rådgivning.
  • Sundhedsforsikring og betalt frokostpause – fordi vi ved, at trivsel og tryghed er vigtigt.
  • Ingen vagtforpligtelse – så du får en god balance mellem arbejde og fritid.
  • Et team på 4 dyrlæger og 4 veterinærsygeplejersker, der glæder sig til at tage godt imod dig.

Hvem er du?

Vi søger en dyrlæge, som har lyst til at blive en del af vores dygtige og dedikerede team. Vi håber, at du:

  • Trives i en travl hverdag og formår at bevare overblikket.
  • Er serviceminded og god til at skabe relationer til både klienter og kollegaer.
  • Har humor, gåpåmod og lyst til at bidrage til vores stærke fællesskab (og måske endda kan lide kage!).
  • Har erfaring fra praksis (fortrolig med blodprøveudtagning, eutanasi, m.m.) Gerne interesse for hud- og medicinske patienter – men hvis du er nyuddannet, hører vi også meget gerne fra dig.

Stillingen er et barselvikariat på 32-35 timer om ugen med løn efter kvalifikationer. Vi har meget travlt, så for den rette vil der være mulighed for fast ansættelse efter vikariatet. Vi behandler naturligvis alle ansøgninger med fuld diskretion. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til info@virumdyreklinik.dk att. Lisbeth Falmer-Hansen. Vi glæder os til at høre fra dig!