DA: Undersøgelse om konsekvenser af coronakrisen i klinisk praksis
Langt de fleste praksis er kommet helskindet igennem de turbulente måneder i foråret. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som DA har gennemført.
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening udsendte i begyndelsen af juni et spørgeskema til alle dyrlægepraksis for at få et indblik i, hvordan coronakrisen har påvirket dem. 133 ud af 520 praksis svarede på spørgeskemaet, heraf langt flest fra familiedyrs- og hestepraksis.
Svarene fra de deltagende praksis viser overordnet set, at croronakrisen ikke har påvirket dyrlægepraksis i Danmark i samme grad som i andre lande, selvom der har været og fortsat er udfordringer.
85 % af de deltagende praksis har ikke oplevet økonomiske udfordringer. Der er endda 40 procent, der har haft højere omsætning i marts, april og maj i år sammenlignet med de samme måneder i 2019, mens 38 procent har haft den samme omsætning. Lidt mere end hver femte praksis har oplevet økonomiske udfordringer.
Flere årsager til omsætningstab
Det gennemsnitlige estimerede omsætningstab er 7 procent for de praksis, der har oplevet nedgang. Omsætningstabet skyldes blandt andet færre klienter, men også den ekstra tid, der skal bruges på ekstra rengøring og større personaleforbrug, når klienterne ikke kan være med til at håndtere dyrene.
De færreste (7 % af de deltagende praksis) forventer økonomiske udfordringer på grund af krisen på et senere tidspunkt, mens en tredjedel angiver, at de ikke ved det.
Andre konsekvenser
Knap 7 procent af de deltagende praksis har holdt lukket i en periode, og kun lidt mere end 1 procent af de deltagende praksis (1,5 %) har været nødt til at opsige medarbejdere.
Langt de fleste praksis (85 %) har været opmærksomme på de kompensationsmuligheder, der har været fra regeringens side, men 20 procent synes, at de er vanskelige at forstå, og at de ikke er ufleksible nok.
Aftalen med DA om arbejdsfordeling blev vel modtaget, men desværre havde meget få mulighed for at bruge den, da det ikke lykkedes at forhandle en aftale med veterinærsygeplejerskernes fagforening. Det betød, at det kun var praksis uden veterinærsygeplejersker, der kunne bruge ordningen.
De største udfordringer har blandt andet koncentreret sig om de ansatte (syge ansatte/ansatte i risikogrupper, utryghed og manglende børnepasning), afstandskrav, værnemidler og ekstra tid til rengøring/desinficering samt hele tiden at skulle tilpasse til nye retningslinjer. Desuden har der for nogle i en periode været en nedgang i henvendelser fra klienterne.