Gå til sidens indhold

Dyrlæge forsker i behandling af COVID-19

Danske forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet har udviklet ny behandling mod COVID-19, som nu er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til de første kliniske forsøg på mennesker. En dyrlæge er ansat som en del af forskergruppen.

P1050100 2

Den lovende COVID-19-behandling er baseret på inhalation af en mild syreopløsning, der inaktiverer virus og dræber bakterier og svampe. Behandlingen er udviklet af danske forskere i samarbejde med det norske firma SoftOx, der har patent på teknologien bag. Med de forestående kliniske forsøg på mennesker træder inhalationsbehandlingen et skridt nærmere at blive et reelt behandlingstilbud for patienter med COVID-19.

Ideen fik fart på

Postdocforsker Elin Jørgensen er dyrlæge og ansat på Costerton Biofilm Center, Københavns Universitet og indgår i forskergruppen bag den nye behandling. Hun fortæller, at ideen om inhalationsbehandling blev opprioriteret fra den ene dag til den anden, da Corona-pandemien brød ud.

- Inhalationsbehandling af bakterielle og virale luftvejsinfektioner havde været på tegnebrættet nogen tid, men da produktet aldrig var blevet testet til inhalation, var første trin på vejen at teste, om det overhovedet kunne inhaleres uden bivirkninger. Derfor kontaktede firmaet og professor Thomas Bjarnsholt mig i marts sidste år og spurgte, om jeg var interesseret i at sætte studier op til afprøvning af produktet som inhalation i en relevant dyremodel – og det helst omgående.

Elin fortæller, at det derefter gik stærkt. Lynhurtigt indledtes et godt samarbejde med Ellegaard Göttingen Minipigs og forsøgene blev igangsat i april 2020.

Dyrlægens brede tilgang

I forhold til studiedesign, gennemførelse og analyse af alle forsøgsresultater mener Elin Jørgensen, at dyrlæger bestemt har en god fordel.

- Min erfaring som dyrlæge og forsker brugte jeg fra dag ét, hvor jeg planlagde og udviklede studier til at vurdere produktets potentielle toksiske påvirkning af kroppen med særligt fokus på luftvejene. Under selve udførelsen af forsøgene er det også klart en fordel at være dyrlæge, når der fx skal lægges katetre og intuberes, fortæller hun.

Der er strenge regulatoriske krav til, hvilke undersøgelser et potentielt nyt lægemiddel skal gennemgå, før det kan afprøves i mennesker. Selve ansøgningsprocessen til Lægemiddelstyrelsen har Elin Jørgensen også været en del af, og her kommer både veterinærmedicinsk og naturvidenskabelig viden i spil.

Mulige fremtidsperspektiver i behandlingen

De kommende kliniske forsøg på mennesker er et skridt på vejen til, at inhalationsbehandlingen, hvis den viser sig sikker, bliver godkendt som et behandlingstilbud for fremtidige COVID-19-patienter, og Elin Jørgensen ser flere mulige fremtidsperspektiver i behandlingen.

- Da produktet både har antiviral og antibakteriel effekt, er der store muligheder for behandling af mange typer luftvejsinfektioner, herunder "almindelig" bakteriel lungebetændelse, virale luftvejsinfektioner som fx influenza eller den næste nye virale pandemi, hvis en sådan skulle komme.

Læs mere om det lovende studie: Dansk inhalationsbehandling mod COVID-19 godkendt til test på mennesker – Københavns Universitet (ku.dk)