Gå til sidens indhold

SydØstjylland

Gf
GF 2020 på Munkebjerg Hotel d 11/5-21, 40 deltagere, Minksagen blev debatteret af Hanne Knude og Peder Elbæk.
IMG 5085
Bestyrelsesmøde den 3. marts 2021.
Generalforsamling 2 2020
Generalforsamling i SØD d. 21. september 2020.
Nytårstaffel
Fredag d. 10 Januar 2020 afholdt SydØstjyllands Dyrlægeforening sit årlige nytårstaffel på Hopballe Mølle med 51 deltagere. Ejer Brent Christensen fortalte om stedets historie og om den ultra økologiske Hopballe-kyllings tilblivelse og produktion. Der blev dels underholdt af Bjarne Høj og Jørgen Hansen samt af bestyrelsen med diverse konkurrencer og rafleleg.
Stamcellemøde
D. 21/11-2019 afholdt SydØstjyllands Dyrlægeforening fagligt møde på Hotel Vejle Fjord med Professor Poul Hyttel om stamceller med fokus på demens. Hans Peter Urth fra Boehringer Ingelheim fortalte efterfølgende om stamcelleterapi på hest. Dyrlægelokalforeningerne fra Ribe, Sønderjylland og Fyn var inviteret, og vi var i alt 56 deltagere.
2019 09 08 11.57.15 1
Søndag d. 8 september 2019 var foreningen på den årlige familietur i godt vejr på Bridge Walking på den Gamle Lillebælts Bro. 31 voksne og 4 børn var der tilmeldt. Herud over var 4 på Clay Museum og 1 gik tur med sit barn nær broen. Det blev en fantastisk flot og interessant dag på broen, hvor guiden fortalte historie tilbage fra 1300 tallet og til i dag, hvordan broen blev bygget og om erhvervslivet i Middelfart og Fredericia. Endvidere var udsigten strålende både over vand og land. Efterfølgende var der frokost på Hotel Kongebrogården.
IMG 2998
Fællesmøde med Sydøstjyllands, Ribe Amt, Fyens Stifts og Sønderjyllands Dyrlægeforening Foredrag ved Dyrlæge Mariann Chriel, DTU Veterinærinstituttet og Vildtkonsulent og skovfoged Klaus Sloth, Naturstyrelsen, Sønderjylland. Torsdag, den 28. februar 2019, kl.18:30 på Scandic Hotel, Kokholm 2, 6000 Kolding.
IMG 2488
Fredag d. 18/1-19 afholdt foreningen nytårstaffel på Trapholt Museum i Kolding med 52 deltagende incl. ledsagere. Vi fik først en rundvisning i Kay Bojesenudstillingen, hvorefter der var mad og drikke i restauranten. Der var diverse sange, quiz og traditionen tro raflekonkurrence. Alt betalt af foreningen.
IMG 2195
Den årlige familietur i SydØstjyllands Dyrlægeforening gik i år til Horsens Kunstmuseum. Søndag d. 16/9 viste museumsinspektør Julie Horne Møller muset frem til de 35 fremmødte. Vi fik et meget interessant indblik i, hvordan det er at drive et moderne museum, og ud over at se udstillingerne, hvor der var fokus på maleren Michael Kvium og særudstillingen Afterbeat, fik vi også lov til at se museets magasiner. Det hele blev afsluttet med en frokost i museumsrestaurationen. Tak til Bonnie fra bestyrelsen for at arrangere dette møde.
IMG 1652
Generalforsamling på Hansenberg skolen i Kolding d. 10/4-18
Billede 4
Fredag d.12/1-2018 afholdt foreningen Nytårstaffel på Horsens Statsfængsel. Vi var 55 indsatte og fik først en beskrivelse af fængslets historie og dernæst en rundvisning i flugtkongen Carl August Lorentsens celle og flugtvej gennem undergrunden. En meget spændende oplevelse, der kan anbefales. Herefter nød vi en god middag i forsamlingssalen med festlige indslag fra medlemmerne og bestyrelsen samt den obligatoriske rafleleg. En meget fornøjelig og hyggelig aften med kollegaer og deres pårørende. Alle de indsatte fik herefter udgangstilladelse.
Foredrag 2017
Dyrlæge, Onkolog Steen Engermann fra Anicura Århus Dyrehospital afholdt onsdag d. 11/10- 2017 i SydØstjyllands Dyrlægeforening et meget spændende foredrag om kræftens/cancerens mysterier, hvor han kom ind på, hvordan og hvorfor det opstår, hvordan stiller man diagnosen, hvordan behandler man og et kig ind i krystalkuglens fremtidige behandlinger. Spændende og anbefalelsesværdigt. MVH Bestyrelsen for SØD
IMG 1055
Familietur til Mandø søndag d. 17/9, 40 deltagere i fint sensommervejr.
SOED GF 2017
Generalforsamling i april 17 på Vejle Havn.
Nytårskur SØD
Nytårskur d. 20/1-17 på Restaurant Ågaarden ved Egtved med 60 deltagende incl. påhæng. En festlig og fornøjelig aften, hvor bestyrelsen og deltagerne selv bød ind med underholdning bl.a fabel-fortælling, dansk test quiz, veterinær-instrument quiz og ikke mindst den legendariske rafle-pakkeleg.
IMG 0189
Fantastisk tur til Moesgård museum med næsten levende gladiatorer og dyr! Torsdag d. 11 august havde ca. 35 af foreningens medlemmer sat X i kalenderen og tidligere sagt ja til foreningens tilbud om en gratis tur til Moesgård museum ved Århus for at se særudstillingen "Gladiatorerne". Vi havde en fantastisk medlevende guide,som kunne gøre forestillingen både levende og spændende. Blandt andet fortalte hun, at der er en relation mellem romerne og danskerne i form af sværdkonstruktioner, at gladiatorerne måske var raske svende/slaver fra Skanderborg og omegn, hvordan gladiatorerne sloges og ikke mindst dyrenes rolle i kampene på arenaen i Colosseum. Dette var en tur,der både fangede de store og små, gamle som unge! Tak til Ulla Torp der arrangerede turen og de der tog imod tilbuddet. Ærgerligt for jer der ikke tog med.