Medlemsinformation vedr. DAs generalforsamling 2024

Kære medlemsvirksomhed,

Som deltagerne på generalforsamlingen i fredags den 25. oktober nok bemærkede, endte generalforsamlingen ganske uafklaret.

Bestyrelsens forslag til kontingentmodel og -satser faldt, og dermed hænger det fremlagte budget ikke sammen. Dirigent og bestyrelse besluttede derfor at suspendere generalforsamlingen til senere genoptagelse.

Bestyrelsen forventer, at der indkaldes til fortsættelse af generalforsamlingen til afholdelse i uge 48. Indkaldelse vil ske med 3 ugers varsel jf. vedtægterne. Det forventes, at generalforsamlingen genoptages i elektronisk form.

Baggrund:

Bestyrelsen fremlagde igen i år et meget utilfredsstillende årsregnskab. Samtidig siger halvårsregnskabet for første halvår 2024, at også indeværende år formentlig kommer til at resultere i et betragteligt underskud.

Situationen viser tydeligt, at økonomistyring og budgetlægning over en årrække har været mangelfuld, grænsende til ikke-eksisterende. Dette tager bestyrelsen ubetinget ansvaret for – og ønsker samtidig at benytte lejligheden til at give en kontekst herfor, så foreningens medlemmer kan gå til den genoptagne generalforsamling på et fuldt oplyst grundlag.

For det kommer ikke som en overraskelse, at det har været vanskeligt at navigere økonomisk.

Siden fraflytningen fra det gamle fællessekretariat på Peter Bangs Vej i sommeren 2021, har økonomien i DA i store træk henligget i mørke. Først deltog vi til et dysfunktionelt samarbejde i VLS, hvor opgaven aldrig blev løftet, og efter bruddet med VLS startedes forfra med opbygning af en ny økonomifunktion sideløbende med oprydning i fortidens forsømte bogføring og regnskabsaflæggelse. De fleste vil være bekendte med, at netop denne opgave har ædt en stor del af foreningernes egenkapital til betaling for konsulentbistand.

Regnskabsopfølgninger har derfor ikke været mulige, og budgetlægningen har været derefter. Først nu er der skabt et overblik, og først i år har det været muligt at gennemføre en troværdig budgetproces.

Hertil kommer et manglende historisk fokus på udvikling og vedligehold af div. IT-systemer, som har efterladt hele enhedsforeningen i en situation, der krævede umiddelbar handling og investeringer – hvilket naturligvis også afspejles i Arbejdsgiverforeningens økonomi.

Dette er konteksten for foreningens underskud, samt hvorfor reaktionen og kontingenttilpasningen først kommer nu – og desuden bliver ganske mærkbar i en enkelt regulering.

Som det fremgik af både bestyrelsens beretning, årsregnskabet og det fremlagte budget for 2025, er det udgiften til sekretariat og administration, som har slået hul i kassen. Der kan ikke på den korte bane reduceres nævneværdigt i denne post, hvis Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening og dermed de øvrige foreninger i enhedsforeningen skal fortsætte i sit nuværende setup.

Og som bestyrelsen redegjorde for i beretningen, så finder vi ikke, at foreningen vil have nogen berettigelse, hvis der skæres yderligere i medlemsservice og politisk aktivitetsniveau for at finansiere udgiften til sekretariatsdrift. Dette ville i bestyrelsens øjne være at drifte et dyrt sekretariat til en tom forening uden formål eller relevant indhold.

Bestyrelsen ser således i det nuværende setup ikke andre muligheder end at øge kontingentindtægterne. Primært gennem forhøjede satser.

Det er vigtigt for bestyrelsen at gentage, at de foreslåede kontingentforhøjelser i store træk blot udligner de kontingentnedsættelser, som er givet siden 2016. De foreslåede satser svarer til kontingentniveauet 2016 plus mindre end 10% stigning.

Bestyrelsens refleksion:

Det er naturligvis vanskeligt at se afstemningsresultatet som andet end en mistillidserklæring til bestyrelsen – et vink med en vognstang til den siddende bestyrelse om at overveje sit mandat og sin fortsatte berettigelse. Foreningens drift starter og slutter med økonomien og dermed budgettet. Det ville være nærliggende for en bestyrelse at træde tilbage, når dens budget og dermed bestyrelsens plan for foreningens fremtid bliver forkastet af medlemmerne. Dette blev da også internt overvejet og drøftet som det allerførste, da afstemningsresultatet forelå.

Imidlertid viste en dialog med flere af nejstemmerne efter generalforsamlingen, at der måske kan være farbar vej til en løsning, hvor foreningen kan drifte videre uden at gå på kompromis med medlemsservice eller den politiske aktivitet.

Alternativer:

Som sagt finder den siddende bestyrelse det ikke realistisk at fortsætte foreningsdriften i det nuværende setup uden at der tilvejebringes indtægter til at operere med det fremlagte budget – eller et andet som ligner det rigtig meget. Lykkes dette ikke, må der andre kræfter til i bestyrelsen, eller foreningen må gentænkes ganske kraftigt.

Bestyrelsen redegjorde i beretningen for, at Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening er i konkurrence med andre, større erhvervsorganisationer. Og under debatten lød det fra en medlemsvirksomhed, at det nok i hvert fald ikke er på prisen, vi kan konkurrere med f.eks. Dansk Industri.

Det kan vi til gengæld på relevansen og sammenholdet; internt, hvor vi med en meget høj organisationsprocent virkeligt formår at samle og tegne branchen. Og eksternt i enhedsforeningen, hvor vi især i samarbejdet med Den Danske Dyrlægeforening formår at målrette interessevaretagelsen specifikt til medlemsvirksomhederne. I Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening og DDD er der ikke modsatrettede interesser, som man oftere vil se i DI og DE, hvor et utal af forskelligartede brancher skal have varetaget deres interesser, som ikke altid er sammenfaldende.

Det kan ikke negligeres, at Den Danske Dyrlægeforening som veterinærpolitisk interesseorganisation spiller en stor politisk rolle i forhold til rammevilkårene for Dyrlægevirksomhederne. I bestyrelsens beretning brugte vi en korthusmetafor om enhedsforeningen; det er nok desværre en kendsgerning, at bukker en af de samarbejdende foreninger under, eller trækker blot en forening sig fra samarbejdet, så vælter hele korthuset. DDD vil næppe kunne overleve som forening uden Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening som partner i et sekretariats og  administrationsfællesskab.

Ville DA kunne overleve uden DDD? Formentlig ja; Dyrlægevirksomhederne ville sikkert som forening eller branchegruppe kunne integrere sig samlet i f.eks. Dansk Erhverv eller Dansk Industri som foreningsmedlem. Men det ville med stor sandsynlighed være på bekostning af DDD, og DA ville derved miste indflydelse og interessevaretagelse. Og som sagt ville det risikere at være en dødsdom for DDD, som kunne se sig nødsaget til at lukke og slukke efter 175 års eksistens.

ADO og VeL kunne sagtens rykke deres fagforeningsaktiviteter andre steder hen – men der findes næppe andre fællesskaber, som kan favne Den Danske Dyrlægeforening, som vi kender den.

Bestyrelsens perspektiv:

Bestyrelsen anerkender til fulde, at Arbejdsgiverforeningen har enkelte medlemsvirksomheder, som hver tegner sig for en rigtig stor del af den samlede branche. Og som grundet deres størrelse hver især tegner sig for så stor en del af de samlede kontingentindbetalinger til Arbejdsgiverforeningen, at DA næppe kunne overleve, hvis blot et af disse medlemmer valgte at forlade fællesskabet. Bestyrelsen opfordrer alle medlemsvirksomheder, store som små, til at forstå og respektere denne kendsgerning.

Derfor er det bestyrelsens og hele foreningens opgave til stadighed at gøre det relevant for disse medlemsvirksomheder at blive og kunne se sig selv i Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening. Vi må for alt i verden ikke komme ud i en situation, hvor de store medlemmer en ad gangen siver til andre erhvervsorganisationer. I så fald bliver det en dominoeffekt, og DA vil som forening lynhurtigt bukke under.

Bestyrelsen afsøgte efter bruddet med Pharma Danmark og VLS sine muligheder, herunder en fremtid som del af f.eks. Dansk Erhverv, men valgte at blande blod med DDD og satse helhjertet på den fortsatte enhedsforening og den fælles administration. Dette tror vi fortsat, er den bedste løsning for Dyrlægevirksomhederne.

Men hvis DAs medlemsvirksomheder vil noget andet, er vi nødt til at både lytte og handle. Da vil det være langt bedre, at Dyrlægevirksomhederne i samlet flok bevæger sig et andet sted hen. Fremfor at virksomhederne springer en ad gangen.

I så fald sætter den nuværende bestyrelse sig gerne i spidsen for en sådan proces. Men der skal ikke herske tvivl om, at bestyrelsen foretrækker og anbefaler en fremtid i fortsat enhedsforening med DDD (samt ADO og VeL).

Bestyrelsen håber ikke, at deltagerne gik fra generalforsamlingen i fredags uden at have forstået, at den økonomiske situation i foreningen og fællesadministrationen har bestyrelsens fulde fokus. Som det forhåbentlig fremgik af beretningen, er der en reformering af huset i gang – og strukturen i enhedsforeningen må ikke stå i vejen for, at vi kan skabe en moderne og bæredygtig organisation. Der er ingen hellige køer. Vanetænkning og uhensigtsmæssig organisering har sammen med manglende fremsynethed i forhold til bl.a. IT og arbejdsgange bragt foreningerne ud i den situation, som vi står i nu. Meget er gjort; vi har endnu til gode at se resultaterne heraf, og endnu mere skal gøres i de kommende år.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening

Mikkel Markussen

Lars Bloch

Ninna Westphael