Her er ADOs krav til den offentlige overenskomst OK21

Den 31. marts 2021 udløber de nugældende overenskomster på det offentlige ansættelsesområde. Det betyder, at processen med at forhandle nye overenskomster er i fuld gang.

ADOs bestyrelse har besluttet, hvad der skal være ADOs krav ved OK21. Det er sket efter inddragelse af tillidsrepræsentanterne og på baggrund af resultatet af en medlemsundersøgelse, hvor alle ansatte i den offentlige sektor blev bedt om at prioritere mellem 10 på forhånd udvalgte overenskomsttemaer. Spørgeskemaet blev udsendt til 618 offentligt ansatte medlemmer. 173, heraf 27 med personaleledelse, valgte at svare.

Lønudvikling

Prioriteringen fra medlemmerne er klar. Flest peger på en konkurrencedygtig løn og generelle lønstigninger. Kravet bakker op om tidligere overenskomsters krav om en sikring af reallønnen, men taler også imod de organisationer, der ønsker, at der skal ske en kroneudmøntning af overenskomsten. ADOs bestyrelse har ikke været i tvivl: Overenskomsten skal som minimum sikre, at vi kan købe det samme mælk i morgen, som vi kunne i dag.

For sektionsledere ansat i stillinger, hvor der forventes faglig sparring/beslutning af veterinærfaglig karakter, og hvor det kan ligne en vagtordning, rejses der et særligt lønkrav.

Fleksibilitet

Det næsthøjest prioriterede krav er fleksibilitet i arbejdstiden og større frihed til selv at planlægge sin arbejdstid. Akademikernes overenskomst er meget fleksibel, når det gælder arbejdstid, så kravet er lidt tvetydigt. Har medlemmerne prioriteret det, fordi vi ønsker at fastholde den fleksibilitet, vi har – eller vil vi have mere fleksibilitet. Ifølge ADOs tillidsrepræsentanter er udfordringen med arbejdstiden, at der for dem, der sidder på kontor, er gode muligheder for at bruge den fleksibilitet, som overenskomsten åbner op for. Der er relativ tilfredshed med arbejdstiden. For de dyrlæger, der arbejder med kontrol af eksporter, fødevarer og kød, er fleksibiliteten begrænset. Der er en oplevelse af, at rådighedsforpligtelsen til stadighed udvides, arbejde pålægges udenfor normal arbejdstid, weekender og sen aften/nat. For de dyrlæger er fleksibiliteten i arbejdstid en relativ ensrettet mulighed, nemlig arbejdsgivers mulighed for at pålægge dyrlæger kontrolopgaver, når det passer 3. part.

ADOs bestyrelse har på den baggrund besluttet at rejse krav om, at overenskomsten i højere grad skal sætte værn om normalarbejdstiden. Normalarbejdstiden skal fremgå af overenskomsten, pålagt arbejde, der går ud over normalarbejdstiden, skal varsles - og hvis pålagte opgaver udenfor normal arbejdstid forekommer jævnligt, skal der lokalt indgås aftaler om, hvorledes dette skal håndteres.

Dyrlæger er lidt alene om disse problemstillinger, derfor er der tilsvarende rejst krav overfor Fødevarestyrelsen, så vi får en mulighed for at løse problemstillingerne, der hvor de er størst.

Rettigheder ved omorganisering

For dyrlæger med personaleledelse er det rettigheder ved omorganisering, der kommer ind som det næsthøjest prioriterede område.

Dette spørgsmål fyldte rigtig meget ved forhandlingerne i 2018, efter udflytningerne af statslige arbejdspladser. Mere specifikt i forhold til dyrlæger med ledelse rejses krav om en arbejdsgruppe med Fødevarestyrelsen, så vi kan få belyst arbejdsvilkårene særligt for sektionsledere i kødkontrollen og ad den vej finde nogle gode løsninger. Kommer ADO igennem med dette, kan det bane vejen for en tilsvarende indsats på andre områder.

Arbejdsmiljø

Det tredjehøjest prioriterede krav er arbejdsmiljø. Og her er ledere og menige dyrlæger enige. Udfordringen er, at det gode arbejdsmiljø er svært at lave aftaler om. En tilgang er, at har man en god ledelse, har man et godt arbejdsmiljø. Et af ADOs krav er derfor, at ledere skal gennemgå et obligatorisk kursus i psykisk arbejdsmiljø. Men også ledelsen er udfordret på stadigt færre ressourcer og flere krav, og selv den bedst uddannede leder må give op for det psykiske arbejdsmiljø, hvis rammerne for arbejdets udførelse ikke er gode nok.

I almindelighed skal der fokus på arbejdsmiljøet, og særligt skal der i Fødevarestyrelsen fokus på lange arbejdsdage på skæve tidspunkter, fysiske forhold på fx små slagteriet og ved eksporter, hvor dyrlægen presses psykisk af chauffører og eksportører, der ikke vil acceptere dyrlægens afgørelser. Eller der er fysiske udfordringer med at kunne få en pause, benytte toilettet og lignende.

I boksen kan du se den samlede prioriteringsliste for henholdsvis dyrlæger og dyrlæger med personaleledelse.

Se ADOs samlede krav til OK 21