Debatoplæg OK26
Hvad skal der til for, at det offentlige fortsat er et godt sted at være dyrlæge? Debatoplæg til OK26.
Ansatte Dyrlægers Organisation forhandler den offentlige overenskomst gennem vores hovedorganisation, Akademikerne, hvor strategi og krav fastlægges i fællesskab med andre akademiske organisationer.
Vi går til forhandlingerne med fokus på ordentlig løn og rammer, der gør det attraktivt for dyrlæger at arbejde og gøre karriere i den offentlige sektor – i balance med familieliv og individuelle behov. Øget fleksibilitet og trivsel er afgørende.
Herunder finder du vores debatoplæg til OK26. Det peger på nogle af de temaer, vi mener bliver afgørende i de kommende forhandlinger. Men vi har brug for dig. Dine erfaringer og perspektiver er vigtige, og vi håber, du vil dele dem med os ved at svare på det spørgeskema, som sendes til alle offentligt ansatte medlemmer fredag 11. april. Frist for besvarelse af spørgeskemaet er senest den 30. april 2025.
Her kan du se vores debatoplæg til OK26:
Vores værdiDyrlæger skaber stor værdi for arbejdspladserne og samfundet. Dette bør afspejles i lønniveauet og i lønudviklingen – nu og i fremtiden. Ved OK26 er ønsket, så vidt muligt, at sikre en høj lønudvikling, ikke mindst fordi højtuddannede i den offentlige sektor har lavere løn i forhold til det private arbejdsmarked. ADOs ambition er, at reallønnen, så vidt muligt, skal udvikle sig ved de kommende forhandlinger – inden for den overordnede ramme, at de offentlige lønninger skal vokse i samme takt som de private. |
"Dyrlæger skaber stor værdi for arbejdspladserne og samfundet. Dette bør afspejles i lønniveauet og i lønudviklingen – nu og i fremtiden." |
![]() |
Fremtidens løndannelseLøntrepartsaftalen fra december 2023 (lønløft til sygeplejersker m.fl.) betyder, at der på hvert af de tre offentlige områder skal drøftes nuværende og fremtidige lønmodeller for løndannelse for at sikre, at aftalesystemet kan løse samfundsmæssige udfordringer og understøtte nødvendige omstillinger via et fleksibelt lønsystem. Sagt med andre ord: Der er på arbejdsgiversiden en analyse af, at den offentlige lønmodel er for rigid, og at der er behov for ændringer, så overenskomstrammen fremover i mindre grad udmøntes som generelle lønstigninger, og fordelingen af lønmidlerne i højere grad differentieres – enten centralt eller lokalt. Det er forventningen, at trepartsarbejdet vil blive fulgt op af krav fra arbejdsgiversiden med en højere ambition om en mere fleksibel løndannelse ved OK26. Opgaven bliver i så fald at bidrage konstruktivt til udviklingen af lønmodeller, så rekruttering og fastholdelse af medarbejdere kan fungere bedst muligt i fremtiden. |
Arbejdsliv - fleksibilitet i form af udvidelse af opsparingsordningerneMere fleksibilitet i den enkelte medarbejders arbejdsliv har været en væsentlig dagsorden for akademikerorganisationerne i flere år og forventes at være det flere år frem. Ved OK24 lykkedes det som et nybrud at sikre mere fleksibilitet ved at aftale opsparingsordninger for alle akademikere, både i form af opsparing af tid (merarbejde og 6. ferieuge) samt opsparing af penge (pensionsbidrag) med fleksibel anvendelse. Udbygning af ordningerne ved OK26 forventes at blive et tema. Det kunne fx være bedre muligheder for orlov, deltid i senkarrieren, ekstraordinære indbetalinger ved længere kompetenceforløb, stigning i den del af pensionsbidraget, som er omfattet af fritvalg, eller andre greb, som gør ordningerne endnu mere relevante og en understøttende faktor til et fleksibelt arbejdsliv. |
![]() |
"Der ses et behov for tydeligere rammer for egen indflydelse i planlægning af frihed." |
Arbejdsliv - ude på arbejdspladserneOgså denne gang gås til forhandlingsbordet med en ambition om at finde fælles, fremadrettede løsninger og udvikle rammerne for fremtidens arbejdspladser, der gør det offentlige arbejdsmarked attraktivt og konkurrencedygtigt. Der kan ses på potentialer, der forener både den enkeltes behov og ønsker med udviklingen af arbejdspladsen, blandt andet vagtplanlægning, der i videst muligt omfang tilgodeser den enkeltes behov, eller lokale aftaler om omlægning af arbejdstiden – fx til en fire dages arbejdsuge eller modernisering af flekstidsaftaler med det moderne arbejdsliv. Der ses et behov for tydeligere rammer for egen indflydelse i planlægning af frihed, herunder afspadsering. Indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden har også en positiv effekt på trivslen, så der er meget at vinde for både den enkelte og arbejdspladsen. Den nye lovgivning om registrering af arbejdstid kan ses som et værktøj til at forebygge og undgå udbrændthed på grund af for meget arbejde. Ved at bruge tidsregistreringen aktivt og konstruktivt kan der sikres den fornødne restitution. For eksempel hvis man kollektivt aftaler en model for at følge op, når afdelinger/områder konstant har mange registrerede timer ud over normen. |
Arbejdsliv – og det gode familielivDet har stort fokus, at familielivet har svære kår, og overenskomsterne er stedet, hvor vi kan finde løsninger. Udvidelse af familierettigheder, som ret til lønnet fravær ved barns sygedage, som ikke er afhængig af, på hvilken dag i sygeforløbet man har brug for fri, kan være en mulighed, ligesom omsorgsorlovsdage, som følger af work-life-balance-direktivet fra 2019, kunne aftales med lønret, så vi bedre kan passe på vores familier og dæmpe noget af stressen fra en presset hverdag. |
|
Gode rammer for ledelse i det offentligeEn velfungerende offentlig sektor er afhængig af, at lederne på alle niveauer har de rigtige rammer og muligheder for at kunne bedrive en god ledelse. Derfor er gode ansættelsesvilkår for ledere også et væsentligt element i udviklingen af attraktive offentlige arbejdspladser for alle, såsom uddannelse for ledere. |