Gå til sidens indhold

DDD Årsmøde og generalforsamlinger 2025

Tilmeld dig nu – DDD Årsmøde 2025 venter!

Ddd 2024 1

Den 23.-24. oktober 2025 samles Danmarks dyrlæger, studerende, veterinærsygeplejersker og branchens leverandører igen til to dage fyldt med viden, netværk og nye perspektiver. Det bliver en fest for fagligheden – og du vil ikke gå glip af det!

Årsmødet er mere end bare et kursus. Det er dér, hvor vi sammen udforsker de nyeste tendenser, bliver klogere på vores fag og møder både gamle og nye kollegaer. Det er dér, hvor de største udfordringer inden for dyresundhed bliver debatteret – og hvor du kan hente konkret viden med hjem, der gør en forskel i din dagligdag.

Hvad kan du forvente?

  • Inspirerende oplæg fra danske og internationale eksperter
  • Hands-on indsigter, der styrker din praksis
  • Netværk med fagfæller og branchefolk
  • En spændende udstilling med de nyeste produkter og services

>> Se det endelige program og læs mere om indlægsholdere og udstillere her.

I programmet kan du blandt andet høre om:

  • Kvæg: Infektionssygdomme – hvordan tackler vi de største udfordringer i besætningerne?
  • Hest: Ortopædi, handelsundersøgelser og tandsygdomme – fra diagnose til behandling.
  • Familiedyr: Tænder og immunmedierede sygdomme
  • Familiedyr - Veterinærsygeplejersker: Væsketerapi og klinisk ernæring – essentielle værktøjer i den daglige praksis.
  • Firmaspor: Blandet program – et unikt rum for faglige indspark fra industrien.
  • Hest: Reproduktion, halssygdomme og biosecurity – vigtige brikker i moderne hestepraksis.
  • Familiedyr: Akutmedicin og HD/AD diagnostik
  • Familiedyr – Veterinærsygeplejersker: Øjne og neurologi.
  • Fælles veterinært spor: Hvor er vi på vej hen med det veterinære beredskab?
  • Ungespor (studerende og nyuddannede): Det gode arbejdsliv – hvordan skaber vi en bæredygtig karriere i veterinærfaget?

Tilmelding for veterinærsygeplejersker, dyrlæger, som ikke er medlem af DDD samt udstillere 

For at få adgang til at tilmelde dig som veterinærsygeplejerske, som dyrlæge, hvis du ikke er medlem af DDD eller er dyrlæge fra Sverige, Norge eller Finland, skal du først oprette en brugerprofil i vores registreringssystem. Det kan gøres via dette link: https://ddd.membersite.dk/Account/CreateProfile

Derefter kan du ”tilmelde dig” som "Veterinærsygeplejerske", "Dyrlæge men ikke medlem af DDD" eller "Dyrlæge i Sverige, Norge eller Finland" via dette  link: https://ddd.membersite.dk/EventSignup/SelectParticipants/139

Hvis du er tilmeldt som udstiller og ønsker at bestille udstillerpas og tilmelde dig middagen torsdag aften, skal du også først oprette en brugerprofil via linket ovenfor. Derefter kan du bestille via dette link: https://ddd.membersite.dk/EventSignup/SelectParticipants/128

Hotelbookning

Hvis du ønsker at overnatte kan du læse mere om hotelbookning her.

Vi glæder os til at se dig!

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk

Gert

Kontakt

Pia B. Toftegaard
Udstilling årsmøde

Pia B