Få medlemsfordele i Lån & Spar
DDD har et samarbejde med Lån & Spar, og som medlem er du med til at eje Lån & Spar. Og det giver en række fordele – naturligvis.
DDD er en af de flere end 50 faglige organisationer, der er med til at eje Lån & Spar. Og derfor kan du som medlem få adgang til en række fordele i banken – blandt andet Danmarks højeste rente på lønkontoen. Det skal nemlig betale sig at være en del af et godt fællesskab.
Du får 5% i rente på din lønkonto
I Lån & Spar kan du få Danmarks bedste lønkonto med hele 5 % i rente – normalt får man slet ikke renter på sin lønkonto. Rigtig mange medlemmer benytter sig allerede af denne gode fordel.
For at få 5 % i rente på din lønkonto skal du være medlem af DDD og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din økonomi i Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).
Du får 5% i rente på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1 %. Derefter er renten 1,5 % på resten. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån, men eventuelle ændringer ved eksisterende realkreditlån eller nye realkreditlån skal optages gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023.
Gratis kort og konti
Som medlem får du også gratis konti hos Lån & Spar – og samler du hele din økonomi i banken, får du også gratis betalingskort.
Få fagspecifik rådgivning
I Lån & Spar får du en personlig rådgiver, der er særlig specialiseret i din fagbranche. Det betyder, at du får rådgivning ud fra dine ansættelsesvilkår som fx din ferieordning, pension, løntrin og tillægsordninger. Det gør det både lettere for dig og os, når du står og skal låne penge til hus, bil, sommerhus eller noget helt fjerde.
Billigt billån til elbiler og plug-in hybridbiler
Som medlem kan du få et meget attraktivt billån hos Lån & Spar, hvis du køber en elbil eller en plug-in hybridbil. Du får fx en meget lav variabel rente på bare 3,75 %– det er 2,2 % lavere end Lån & Spars almindelige billån. Derudover kan du nøjes med 10 % i udbetaling på billånet til elbiler og plug-in hybridbiler, hvor du på et almindeligt billån skal lægge 20 %.
Det er en forudsætning, at du samler hele din økonomi i Lån & Spar, hvis du skal have adgang til det billige billån.