Gå til sidens indhold
Jobopslag

Er du vores nye dyrlæge?

Vi søger en sommervikar, der med stor sandsynlighed kan fortsætte i barselsvikariat fra maj eller juni.

Aalborg Dyrehospital fungerer i høj grad som henvisningshospital indenfor vores specialer: Onkologi, kardiologi, orthopædkirurgi, dermatologi, tandsygdomme og kattesygdomme (Cat Friendly Clinic). Det er et veludstyret, uafhængigt og ISO-certificeret hospital med dygtige og engagerede medarbejdere, der glæder sig til at tage imod dig.

Vi er en arbejdsplads, der søger at tilgodese work-LIFE-balance. Her kan du sagtens skabe dig et godt arbejdsliv uden nødvendigvis at arbejde fuld tid. Hvis du endnu ikke har så meget erfaring, vil du blive støttet i at få det i et trygt miljø.

Vi søger en kollega med god energi, gå-på-mod, humor og hjertet på rette sted. Stillingen er 32-37 timer – uden vagtbyrde pt.

Vi ser frem til at høre fra dig gerne inden 19. marts 2023 på Mia@aalborgdyrehospital.dk. Du er altid velkommen til at ringe os op på: 9818 1911.