Gå til sidens indhold
Jobopslag

2 dyrlæger med erfaring indenfor hhv. orthopædi og intern medicin/almen kirurgi søges - AniCura Danmark

AniCura Frederiksværk Dyrehospital er i udvikling med både primær praksis og henvisninger, så her får du chancen for at være en del af en fantastisk arbejdsplads med mange muligheder.

Vi er et mindre men moderne dyrehospital, der ligger centralt i Frederiksværk. Vi er på udkig efter en smådyrsdyrlæge, som ønsker at være en del af vores stærke team. Vi lover dig fantastiske kollegaer, faglige udfordringer og en spændende og afvekslende hverdag med godt humør.

Hvad søger vi?

2 af vores nuværende dyrlæger skal på barsel i løbet af sommeren 2023, og nuværende klinikchef Lars Bloch træder tilbage pr. 31. august. Vi sammensætter derfor et nyt team med et mix af vikarer og fastansatte.

Vi søger 2 dyrlæger til fastansættelse:

1 dyrlæge med erfaring og interesse indenfor orthopæd-kirurgi (og gerne andet).

1 dyrlæge med erfaring og interesse indenfor intern medicin, almen kirurgi og gerne tandbehandling.

Begge stillinger vil indeholde primær praksis-arbejde også.

Vi lægger vægt på, at du har den efterspurgte erfaring og brænder for udvikling, både for dig selv og for dyrehospitalet. Derudover sætter vi stor pris på, at du er fagligt engageret, ansvarsbevidst, kan lide både klient-, patient- og kollega-kommunikation, og at du indgår i teamet med en positiv omgangstone med plads til humor.

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive en del af et dynamisk team med plads til faglig sparring og udvikling. Vores team består af 4 dyrlæger, 4 VSP’er samt 2 VSP’elever.

Vi har et højt fagligt niveau og i dagligdagen arbejder vi med en bred række fagområder, deriblandt dermatologi, odontologi, intern medicin, bløddelskirurgi, othopædi og ophthalmologi. Vores hospital er veludstyret og rummer digitalrøntgen, tandrøntgen, ultralyd, endoskopi og in-house Idexx laboratorie.

Vi stræber efter at give både patienter og klienter den bedste oplevelse, hver gang.

Stillingerne er på 32-37 timer ugentligt, arbejdstiden ligger i tidsrummet 8.00-17.00 på hverdage. Der kan forekomme vagtarbejde lørdage, søndage og helligdage fra kl. 9.00-17.00

Vil du være en del af vores team?

Send din ansøgning via linket, samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgningsfristen er 30. juni 2023, stillingerne ønskes besat senest pr. 1. september 2023.

Har du spørgsmål til stillingerne, så kontakt venligst klinikchef pr. 1. september 2023 Tina Kruse på mailen tina.kruse@anicura.dk