AniCura Holbæk Dyrehospital er et moderne dyrehospital, hvor vi dels passer vores egne søde patienter, men modtager også en del henvisninger indenfor neurologi, intern medicin og ortopædi.
Vi råder over digitale tandrøntgenapparater og direkte digitalt røntgen apparat, fuldt IDEEX laboratorium, endoskopi udstyr... OG en bagemaskine, så vi har friskbagt brød hver morgen.
Hvem er vi?
Vi er et velfungerende team på 7 dyrlæger, 8 VSP'er og 2 VSP elever, som søger en engageret dyrlæge til vores team.
Vi har stor fokus på videreudvikling af vores kompetencer og arbejder i et til tider travlt, men afslappet miljø, med humor i højsædet.
Vi prioriterer dagligt at samles til et fælles morgenmøde og værdsætter at vi spiser frokost sammen hver dag.
Vi er en del af Anicura, så faglighed og efteruddannelse vægtes højt og vi bestræber os også på at have en god arbejdsplads, hvor det er rart at gå på arbejde og hvor der er en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.
Hvem er du?
Du har en passion og et drive for behandling af smådyr, med et ønske om at yde kvalitetsbehandling i særklasse til vores patienter.
Du er en Team-spiller, ambitiøs og bidrager til vores i forvejen gode arbejdsmiljø med godt humør og engagement.
Du kan håndtere en travl hverdag uden at miste overblikket.
Vil du blive en del af vores familie?
Arbejdstiden er 30-37 timer/uge med en fast ugentlig fridag. Ingen vagter. Vikariatet løber fra 1. juni til 31. august 2025. Vi modtager også gerne din ansøgning selvom du først dimitterer i juni.
Har du spørgsmål, eller ønsker at få uddybende oplysninger, så kontakt klinikchef Mette Bo på tlf. nr. 5943 7367 / mette.bo@anicura.dk .
Ansøg venligst ved at aflevere din ansøgning via ansøgningsknappen her. Ansøgningsfristen er d.31. maj 2025. Vi indkalder til samtaler løbende.
AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, da vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura.