Kan du lide at optimere og forbedre indkøbsprocesser, lagerstyring og butik? Er du ambitiøs og sætter et højt ambitionsniveau for dig selv og andre? Er du god til at sætte det rette prisniveau?
Vi er på udkig efter en Operations Manager med ansvar for at forbedre vores forretning i tæt samspil med vores 23 klinikker og dyrehospitaler. Dette er en helt ny rolle der etableres for at understøtte og forbedre vores performance på tværs af organisationen. Fokus er på leverandøraftaler, lager, butik, anvendelse af produkter, optimering af butik samt prissætning. Du har rig mulighed for selv at være med til at definere og opbygge denne rolle.
Som Operations Manager samarbejder du tæt med alt fra landechef til dyrlæger, veterinærsygeplejersker, bogholderi og leverandører. Du refererer direkte til vores AniCura DK CEO og rollen er placeret i København. Rollen er fuldtid og permanent. Vores AniCura hovedkontor i Stockholm har adskillige dedikerede funktioner som du vil samarbejde med bl.a. vores Procurement team og vores Retail team.
AniCura en af Europas førende organisationer indenfor veterinære services til smådyr. I Danmark har vi store døgnåbne, akutte skadestuer, dybt specialiserede henvisningshospitaler og mindre klinikker. Vi er tilstede over hele landet fra Hjørring i nord til Varde i syd og København i øst.
Om stillingen
Rollen indebærer et bredt ansvar der går på tværs af vores klinikker og du skal forvente rejseaktivitet til klinikkerne for at få det bedst mulige samarbejde med dine kollegaer. Vi er ca. 400 kollegaer i AniCura Danmark og i alt 5.000 kollegaer i hele AniCura.
- Som Operations Manager får du et kommercielt fokus. Du bliver ansvarlig for hele værdikæden fra indkøb til salg, prisfastsættelse og anvendelse af vores produkter samt underliggende funktioner som lagerstyring. Rollen etableres som resultat af vores store vækst, hvor vores klinikker har hænderne fulde med at yde højkvalitets veterinærmedicinsk behandling til vores patienter. Du vil blive en del af en succesfuld, voksende organisation, der værdsætter nytænkning og hurtig beslutningstagen.
Du bliver ansvarlig for, at:
- Definere og implementere vores Operations-strategi med fokus på indkøb, butik, lager, anvendelse af butiksprodukter og prisfastsættelse
- Identificere, forhandle og implementere nye leverandøraftaler samt sikre transparens omkring aftaler og compliance samt understøtte implementering af eksisterende leverandøraftaler
- Sikre fremdrift i butikssalg gennem tæt samarbejde med vores webshop Dyrenes Butik
- Understøtte god lagerstyring
- Hjælpe vores dyrehospitaler med indretning af butik og initiativer der kan fremme salg
- Arbejde tæt med klinikkerne om prisfastsættelse og anvendelse af produkter
Hvem er du?
Du har:
- Erfaring med at definere og implementere en operations strategi og ideelt fra en ledende position
- Akademisk uddannelse indenfor et relevant område
- Erfaring indenfor healthcare er en fordel
- Som minimum gode sprogfærdigheder i dansk og engelsk
Du er struktureret, velorganiseret og har en prioriterende tilgang til dit arbejde og når i mål med dine opgaver. Du har lyst til at arbejde med dyr og mennesker og du nyder at arbejde i et dynamisk og spændende miljø med højt tempo og korte beslutningsgange.
Du har arbejdet med operations og har tidligere med succes haft ansvaret for både operationelle og strategiske opgaver indenfor operations. Du kan tænke og handle strategisk men motiveres af at involvere dig i lavpraktiske problemstillinger og hjælpe dine kollegaer helt i mål. Du trives med forandring og nyder at hver dag bringer nye udfordringer. Du kan arbejde selvstændigt og er en stærk beslutningstager. Du er dygtig til at kommunikere og skaber stærke relationer.
Kontakt Tanja Sølvkjær tanja.soelvkjaer@anicura.dk hvis du har spørgsmål til rollen. Ansøgninger modtages indtil d. 25. August 2019.