Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Anicura Rynkeby Dyreklinik

Vi mangler en ny kollega til vores klinikker i Kerteminde, Rynkeby og Nyborg.

Vi har travlt og vi mangler derfor en dyrlæge. Arbejdsopgaverne er mangfoldige, vi har mange medicinske patienter, men der vil også være mulighed for basis kirurgi og tandarbejde i første omgang. Vi er en primær klinik, men de fleste af dyrlægerne har deres egne interesseområder med en højere grad af specialisering. Vi lægger vægt på, at man er tryg ved sine opgaver, at man har tid nok, og at vi kan bruge hinanden til sparring. Vi har derfor blandt andet 30 min. til alle indledende medicinske konsultationer.

Vi søger først og fremmest efter en profil, der vil fungere godt som teamplayer, med gode sociale kompetencer, og som er god til at etablere og vedligeholde relationer både internt på klinikken og overfor vores kunder.

Du må gerne have lyst til videre uddannelse, og hvis du allerede har specielle kompetencer eller har lyst til at udvikle et fagområde, vil vi gerne supportere dette. Vores seneste ansatte medarbejder er således allerede tilmeldt AniCuras graduate program, der er en kursusrække stækkende sig over 1½ år, som fokuserer på faglige kompetencer i den lidt svære opstart.

Vi deler AniCuras ambition om høj kvalitet i vores arbejde og høj medarbejder tilfredshed. Vi er 5 dyrlæger ud over dig, og vi arbejder efter, at man altid har mulighed for hjælp til »tunge« patienter.

Vi råder over Idexx laboratorie udstyr, direkte røntgen, gode scannere, fine tandunits og meget andet dejligt grej.

Arbejdstiden tilpasses ansøgeren men forventes at være 28-37 timer, og vi prøver at tilpasse den, så man har en ugentlig fridag. Vi har kun meget lille vagtbyrde på klinikken, som ligger mandag til torsdag 17.00-18.00, men der er rig mulighed for yderligere velhonoreret vagtarbejde i Odense.

Vi bor centralt i Danmark, naturskønt med skov, stand og vand. Klinikken er udviklet over mange år, første dyrlæge på adressen i det 19. århundrede. Specialiseret smådyrsklinik siden 1970'erne.

Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgningen kan sendes til AniCura Rynkeby Dyreklinik, Dyrlægerækken 1, 5350 Rynkeby, på mail jens.esmann@anicura.dk / johanne.aakjer@anicura.dk, eller via AniCuras hjemmeside.

Stillingen besættes hurtigst muligt, men vi venter gerne lidt på den rigtige profil. Ansøgningsfristen er den 20. september 2023. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Johanne Aakjer tlf. 4140 4390 eller Jens Esmann tlf. 2149 1958.