Gå til sidens indhold
Jobopslag

Helsingør kalder: super attraktiv stilling for rutineret smådyrsdyrlæge med fokus på tænder

Rutineret smådyrsdyrlæge med blod på tanden søges.

Arken Dyrlægehuset i Helsingør søger en fast dyrlæge med primært fokus på tandklinikken.

Hvem er du?

  • Du har flere års erfaring fra smådyrspraksis, gerne med erfaring fra tandklinikken
  • Du har et udtalt og målrettet ønske om kontinuerligt at dygtiggøre dig indenfor odontologien
  • Du er dedikeret, ambitiøs og fingerfærdig og ønsker samtidig at indgå som en væsentlig del af et meget velfungerende team
  • Du forstår at prioritere din tid og arbejdsindsats til optimering af eget og dermed klinikkens flow
  • Du vægter kommunikation på højt niveau, både mundtligt og skriftligt
  • Du vil gerne tage ansvar og have medbestemmelse i en innovativ og moderne klinik
  • Bonus, hvis du kan lide specialøl og går op i gastronomi.

Hvem er vi?

Vi er to dyrlæger, tre autoriserede veterinærsygeplejersker, en vsp elev, en studentermedhjælper og en bogholder. Flere af os har arbejdet sammen i mange år, og vi har fået oparbejdet et super velfungerende team. Vores sygeplejersker er virkelig dygtige og selvkørende på mange fronter. Det er dem, der får det hele til at hænge sammen, når tiden er knap. Vi har det rigtig godt sammen. Vi har en åben, fri og humoristisk tone og passer på hinanden.

En gang om året er vi på team tur, hvor vi bliver forkælede og hygger os, men også hvor vi taler om visioner og mål for det kommende år. 

Læs mere om os her: www.dyrlaegehusetarken.dk.                         

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder en stilling i vores veludstyrede og moderne smådyrsklinik, der også indbefatter en avanceret tandklinik
  • Vi råder over en lækker tandunit fra Heka Dental, CR7 tandrøntgen samt alt det bedste udstyr, også til avancerede tandbehandlinger som vitale overkapninger, rodfyldninger og orthodenti
  • Vi er meget omhyggelige og grundige med journalisering og klientinformationer vedrørende behandlinger og profylakseplaner
  • Vi tilbyder et meget fleksibelt job på 30-37 timer uden vagtforpligtelse og med stor grad af selvbestemmelse og mulighed for at forme Arken Dyrlægehuset også i fremtiden
  • Ansættelses start: forår 2024.

Hvordan er klinikken

  • Arken er en moderne, velindrettet smådyrsklinik med kun det bedste udstyr. Vi har mange tandpatienter og et i øvrigt spændende patientflow med rigtig mange gode og trofaste klienter.
  • Vi prioriterer samarbejde på tværs af faggrænser og tilstræber kontinuerligt at få dagligdagen til at komme i ”flow”: dér hvor tingene glider, italesættes og udføres med minimum af afbrydelser og overspringshandlinger.

Løn

  • Din løn vil være efter overenskomst, kombineret med tillæg for faglig ekspertise og personlige egenskaber.
  • Lønnen vil løbende reguleres med stigende ansvar og stigende patientbyrde.

Ansøgning

sendes til dyrlaegehusetarken@gmail.com Att. Else Langkilde. Ansøgningsfrist: 15. februar 2024. Samtaler afholdes løbende. Ansættelsesstart 1. marts 2024.