Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge - barselsvikariat - til Evidensia Kolding Dyrehospital

​Dyrlæge med nogle års erfaring - gerne inden for kirurgi - søges til barselsvikariat på Evidensia Kolding Dyrehospital.

Vores dyrehospital i Kolding er inde i en rigtig spændende udvikling, og vi søger nu endnu en dyrlæge, der sammen med et motiveret team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker samt elever vil være med til at sikre fortsat fokus på høj veterinærstandard til vores patienter og klienter samt øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger en faglig dygtig dyrlæge, der er på jagt efter en ny stilling eller i øvrigt søger nye udfordringer. Fastansættelse kan evt. komme på tale.

Evidensia er en del af Europas største veterinærkoncern IVC Evidensia, og vi arbejder fokuseret på altid at sikre vores klienter en professionel og god og tryg behandling af deres dyr. Vi er en organisation i vækst med pt. 11 klinikker/hospitaler i Danmark.    

Engagement, ydmyghed og faglig udvikling er nøgleord i vores hverdag, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling.

Vi forventer at du

  • Er en dygtig dyrlæge, gerne med gode kompetencer inden for kirurgi
  • Har en god kommerciel forståelse og et smittende drive
  • Er en udpræget teamplayer, der bidrager med dine faglige kompetencer til teamet  

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder, da stillingen kan udvikle sig til mere både mht. tidsperspektivet og ansvarsområder
  • En faglig attraktiv arbejdsplads med fokus på at arbejde i teams og på tværs af organisationen
  • En arbejdsplads med en god og sund kultur, og hvor vi har humor med i arbejdet

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så hører vi gerne fra dig snarest, og glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til opslaget, så tøv ikke med at kontakte klinikchef Ester Thinggaard på tlf. 23 31 90 29 eller Country Manager Ulla Pless på tlf. 81 88 71 71.

Send ansøgning