Vi tilbyder en alsidig hverdag med vekslende opgaver. Til dagligt beskæftiger vi os med mange forskellige dyr, lige fra almindelige husdyr til eksotiske dyr. Derudover er vi vagthavende for Skærup Zoo, samt tilkaldevagt for Givskud Zoo.
Vi søger en person som har interesse for smådyr, mens interesse for stordyr inkl. hest er et plus, men ikke et krav. Som person er du dedikeret, empatisk, professionel og god til at bevare roen og overblikket i en til tider travl hverdag.
Stillingen er ugentlig 25-37 timer efter ønske, samt gennemsnitlig en månedlig weekendvagt, hvor der altid vil være en bagvagt.
Klinikken er i udvikling, hvor de fysiske rammer for nyligt har gennemgået ombygning, så vi har fået mere plads og nye lokaler. Af diagnostiske midler råder klinikken blandt andet over et røntgenapparat, in-house laboratorie og ny scanner. Desuden har vi stor fokus på, at du som dyrlæge kan få mulighed for at følge dit specifikke interesseområde og hjælper gerne med efteruddannelse.
Du vil indgå i et team med tre andre dyrlæger, to sygeplejersker og en klinikassistent, og alt efter interesse vil din arbejdstid fordeles mellem klinik og som udkørende. Vi søger desuden en ekstra veterinærsygeplejerske til at indgå i vores team.
Erfaring er naturligvis en fordel, men det er vigtigere at du passer ind i teamet og har den rette indstilling, så vi venter gerne på den rigtige person.
Stillingen vil være opslået indtil den rigtige person er fundet, og samtaler foretages løbende.
Har du spørgsmål eller vil du gerne høre nærmere om stillingen kan du henvende dig til Sara Pedersen på 75820137 og ansøgning kan sendes til sara@dyrlaege-pedersen.dk