Stillingen er på 24-32 timer, og uden vagtforpligtelse som udgangspunkt.
Frederiksberg Dyreklinik er en del af VET-GRUPPEN, som er en kæde af dyreklinikker under etablering. En kæde af dyrlæger for dyrlæger med stort fokus på faglig kvalitet og klinikker, der arbejder som velfungerende team.
Stillingen
Du bliver en del af vores team på 3 dyrlæger og 2 veterinærsygeplejersker. Vi er en veletableret klinik, med god, fast kundekreds og med fokus på omsorg, tillid og nærvær. Vi har et hyggeligt samarbejde på klinikken og bestræber os på at holde den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge.
Klinikken
Klinikken fungerer som almen smådyrspraksis med særligt fokus på tandbehandling, medicinsk udredning og behandling, herunder opthalmologiske og neurologiske undersøgelser samt ultralydsundersøgelser af hjerte og abdomen.
Vi råder over operationsfaciliteter til ambulant ortopædi, direkte digital røntgen, digital tandrøntgen, og et veludstyret laboratorium med urin- og blodanalyse.
Selve indretningen af klinikken er omhyggeligt tilrettelagt med fokus på at mindske stress hos patienterne. Og vi fokuserer på at være cat-friendly.
Uddannelse
På klinikken har vi stort fokus på personalets faglige og personlige udvikling, og vi ønsker medarbejdere, der er fagligt nysgerrige, og som vil udfordres fagligt gennem efteruddannelse, sidemandsoplæring og selvstudie.
I forbindelse med ansættelsen på Frederiksberg Dyreklinik vil det være naturligt, at du fokuserer på at dygtiggøre dig som dyrlæge via kurser og eventuel uddannelse i et speciale. På den måde har du mulighed for at fordybe dig i et fagligt område, som du synes er spændende, samtidig med at klinikken bliver endnu mere relevant for henvisninger og egne klienter.
Vi forventer, at du er:
- Uddannet dyrlæge.
- Har erfaring fra arbejde mindst 5 år i anden dyreklinik, og gerne med interesse for kirurgi og evt. endoskopi.
- Interesseret i at udvikle og praktisere dine faglige færdigheder.
Vi kan tilbyde dig:
- En spændende og fleksibel arbejdsplads i stor udvikling.
- Mulighed for at kunne tilrettelægge dit eget arbejde.
- Individuelle efteruddannelsesplaner.
Tiltrædelse straks
Send din ansøgning til margrethe@frederiksberg-dyreklinik.dk senest den 31. oktober 2019.
Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Ove Stengaard eller Margrethe Sønderby på 57830252.