Evidensia Kolding Hestepraksis er inde i en spændende udvikling og søger en faglig, ambitiøs hestedyrlæge med snarlig tiltrædelse. Der er foreløbig tale om en deltidsstilling, og vi er åbne over for både en relativ nyuddannet dyrlæge og en dyrlæge med længere erfaring. Vigtigst er det, at du passer godt ind i vores team.
En stor del af vore arbejdsopgaver omfatter tænder og halthedsudredninger. Vi ser gerne, at du har interesse for disse områder.
Du bliver en del af et super engageret team af veluddannede hestedyrlæger og sygeplejersker, der servicerer både egne klienter/patienter, og som samtidig modtager henvisninger fra kollegaer.
Vi forventer, at du
- Er sulten efter at tilegne dig viden inden for faget
- Er særdeles service- og kvalitetsmindet i forhold til patient og hesteejer
- Er medspiller i et seriøst og fagligt team
- Besidder et højt energiniveau.
Vi tilbyder
- At du bliver en del af en spændende organisation af både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og elever, der alle brænder for at gøre en forskel for vores patienter. Vi har et rigtig godt samarbejde med vores smådyrskollegaer, og hjælper hinanden i en travl hverdag
- Et godt og trygt arbejdsmiljø med forskellige personalegoder og sundhedsforsikring
- Mulighed for faglig udvikling i optimale rammer med en veludstyret hesteklinik, hvor vi foretager en hel del tandbehandlinger, halthedsudredninger, operationer og medicinske udredninger
- At blive en del af en større koncern og et netværk af kollegaer til gensidig inspiration og i et stærk fællesskab. Vi afholder løbende flere sociale og faglige arrangementer
Stillingen er som udgangspunkt primært udkørende praksis og inkluderer vagter. Erfaring foretrækkes, men er ingen hindring for at søge stillingen.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagdyrlæge Siamak Glaring på tlf. 29 44 23 33.
Send din ansøgning snarest muligt på nedenstående link (vi indkalder løbende til samtaler).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!