Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæger søges til Birkerød Dyreklinik – en del af VETgruppen

Vi søger to dyrlæger til Birkerød Dyreklinik med interesse i akutmedicin. Stillingen er på 19 timer med vagter på A-kontrakt og er ikke tidsbegrænset. Der vil være mulighed for flere timer på sigt.

Du bliver en del af vores team på 21 dyrlæger, 10 veterinærsygeplejersker, 10 VSP-elever, 2 værter samt 18 dyrlægestuderende fordelt på tre klinikker, hvor du sammen med resten af teamet skal behandle indlagte og ambulante patienter samt give kunderne den bedste oplevelse under deres besøg hos os.

Dit primære arbejdsområde vil være udredning af de medicinske patienter. Stillingen inkluderer weekendvagter, der honoreres som A-vagt.

VETgruppen er en dansk kæde af dyreklinikker. Vi ønsker at give vores kunder den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge samtidig med, at vi kan tilbyde specialiserede behandlingstilbud.

For dig som kommende medarbejder kan VETgruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VETgruppens egen efteruddannelsesafdeling faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne. Vi tror på, at et stærkt socialt kollegaskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.

Valby Dyreklinik, Amices Dyreklinik og Birkerød Dyreklinik arbejder tæt sammen både om medarbejdere og patienter. Klinikkerne fungerer som almen smådyrspraksis og som vagt- og henvisningsklinikker. Klinikkerne har avanceret udstyr som fx CT-scanner, endoskopiudstyr, laserkirurgi og ultralyd.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet dyrlæge
  • evt. har erfaring fra smådyrsklinik med vagt
  • er fleksibel og løsningsorienteret
  • af natur ønsker at gøre en ekstra indsats for at løse opgaven endnu bedre
  • er interesseret i at blive en vedvarende del at et ungt og dynamisk team i rivende vækst

Vi kan tilbyde dig:

  • et stærkt socialt fælleskab
  • en spændende arbejdsplads i stor udvikling
  • mulighed for at kunne påvirke dit eget arbejde
  • indflydelse på egen efteruddannelse
  • en fleksible og ung arbejdsplads, hvor alt er muligt

Tiltrædelse den 1. oktober 2020.

Send din ansøgning til aw.birkeroed@vetgruppen.dk inden den 15. august 2020. Samtaler bliver afholdt løbende. Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til klinikleder Asger Wenck på 2392 6395.