Gå til sidens indhold
Jobopslag

Energisk og ambitiøs dyrlæge søges snarest til Evidensia Dahlgaard Dyreklinik i Birkerød

Er du klar til et jobskifte - og blive en del af Evidensia?

Har du nogle års erfaring inden for smådyrsområdet, og brænder du for at gøre en forskel for vores patienter og dyreejere, søger vi lige nu en dyrlæge inden for smådyr til Evidensia Dahlgaard Dyreklinik i Birkerød. I din ansøgning bedes du lægge vægt på dine interesseområder og din motivation for at søge stillingen hos os.

Vi er et super godt team af dyrlæger, sygeplejersker, elever og dyrlægestuderende, der har et godt fællesskab og stor sparring omkring vores patienter. Klinikken er veludstyret både inden for billeddiagnostik, laboratorie- og kirurgiudstyr.  Der er tale om en spændende mulighed for den rette profil til at tilegne sig yderligere læring i optimale rammer med dygtige kollegaer både på klinikken og sammen med andre kollegaer på tværs af Evidensia.

Engagement, god energi og høj arbejdsmoral samt faglig sparring er nøgleord i vores hverdag, hvor vi til stadighed søger at være på forkant med den seneste udvikling. Vi investerer således i den enkelte medarbejder til gensidig inspiration og udvikling. Videreuddannelse er et vigtigt element i ansættelsen, hvor vi tillige afholder en række kurser hen over året for at styrke vores faglighed.

I stillingen er der rådighedsvagt i hverdagen, og du kommer tillige til at indgå i vores Emergency vagt i Karlslunde ca. hver 6. weekend.   Denne vagt foregår i et fællesskab sammen med øvrige dyrlæger og veterinærsygeplejersker.      

Vil du vide mere om Evidensia, så besøg vores hjemmeside www.evidensia.dk, og vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Country Manager Ulla Pless (8188 7171).

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt på nedenstående link. 

Vi glæder os til at høre fra dig.