Kunne du tænke dig at arbejde i et lærende miljø, hvor vi alle bidrager til en meningsfuld og sjov hverdag - så er du måske vores kommende dyrlægekollega?
Evidensia Næstved Dyrehospital er en spændende både veludstyret og veldrevet dyreklinik, hvor vi hver dag gør en stor forskel for vores patienter og ejere. Du bliver således en del af et super dygtigt team af dyrlæger, sygeplejersker, elever og dyrlægestuderende, hvor vi vægter kollegial sparring højt - både lokalt på hospitalet i Næstved, men også med vores øvrige kollegaer i Evidensia. Samtidig har vi fokus på at holde os opdateret fagligt, hvorfor efteruddannelse er en vigtig del af vort DNA.
Vi har det sjovt sammen og har et rigtig godt arbejdsklima, som vi alle sammen bidrager positivt til. Arbejdstiden tager vi en dialog om, men den vil typisk ligge mellem 30 og 37 timer pr. uge + vagt.
Vi foretager stort set alle behandlinger på hospitalet og råder blandt andet over digital røntgen, digital tandrøntgen, ultralydsskanner, eget laboratorium m.v.
Ansøgere med en vis erfaring vil blive foretrukket og gerne inden for kirurgi, tandbehandling og ultralydsskanning. Har du mindre erfaring, er du absolut velkommen til at søge stillingen tillige.
Send din ansøgning så hurtigt som muligt - vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.