Til vort moderne dyrehospital i Næstved søger vi vores kommende teamleder, der sammen med et velfungerende team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker, veterinærstuderende og elever skal sikre den fortsatte veterinærfaglige og driftsmæssige udvikling af vores hospital.
Vi søger dig, der kan lide at gå foran og drives af at være den motiverende og spillende træner i hverdagen, hvor du sammen med teamet sikrer den bedste behandling af vores patienter med fokus på høj faglighed i et lærende og stimulerende miljø.
Du kan være i en lignende stilling i dag som teamleder, formelt eller uformelt, eller være dyrlæge med nogle års erfaring fra praksis. Du tænker måske, at næste step for dig kunne være at have lidt mere ansvar som teamleder. Det væsentlige er, at du kan lide at gå foran og stimuleres af, at se teamet blomstre sammen med dig.
Som en del af én af verdens største veterinærkoncerner har vi et stort fokus på udvikling af vores faglige og ledelsesmæssige kompetencer samt drift af vores dyrehospitaler. Vi har en meget flad ledelsesstruktur, hvilket sikrer en uformel og smidig hverdag. Alle bidrager til, at vi skal have en sjov og spændende hverdag, også når hverdagen er travl. Og det er den heldigvis ofte.
Vi forventer, at du som teamleder
- har lyst til at gå foran og være med til at skabe en fortsat god teamånd, der skal sikre den forsatte gode og professionelle behandling af vores patienter
- har en forretningsmæssig og kommerciel forståelse for det at ”drive” en dyreklinik
- har lyst til at udvikle dig sammen med teamet
- er åben også for nye forretningsmuligheder for hospitalet.
Vi tilbyder
- en attraktiv arbejdsplads med fantastiske kollegaer
- en spændende stilling med mange udviklingsmuligheder på tværs af organisationen, hvor du indgå naturligt i vores fælles lederteam
- videreuddannelse/kurser såvel nationalt som internationalt
- support til din personlige lederudvikling
- en faglig attraktiv arbejdsplads med fokus på at arbejde i teams og på tværs af organisationen
- en arbejdsplads med en god og sund kultur forankret i vores 3 kærneværdier (We Care, We Dare, We Share), og hvor vi har humor med i arbejdet
- flere fælles sociale aktiviteter, både lokalt på det enkelte hospital og på tværs af vores organisation.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, hører vi gerne fra dig snarest.
Ønsker du mere information om stillingen, kan vores Medical Director Anette Spohr kontaktes på tlf. 28 98 62 64 eller vores Country Manager/CEO Ulla Pless på tlf. 81 88 71 71.
Vi ser frem til at høre fra dig.