Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved svineslagteriet Danish Crown i Herning søger en embedsdyrlæge til en fuldtidsstilling (37 timer/uge) med tiltrædelse 1. marts 2023.
Vi kan tilbyde et interessant og kompetenceudviklende job med arbejdsopgaver, der er med til at sikre den høje fødevarestandard i Danmark.
Om os
I vores enhed er vi 5 dyrlæger, 25 tilsynsteknikere, 1 sekretær/planlægger og 1 sektionsleder. Vi spænder bredt i aldersfordeling og erfaringsgrundlag, og vi ser det som en styrke at få vores forskellige kompetencer i spil, så vi sammen løser kerneopgaven.
Vi har et kontinuerligt fokus på at optimere kvaliteten af kontrollen samtidig med, at vi skal være tilpasningsklar som følge af, at vi er en politisk styret organisation.
Vi arbejder i teams, så der er altid god mulighed for sparring og udveksling af ideer med dygtige og erfarne kolleger. Ligeledes er der rig lejlighed til at specialisere sig inden for de områder, man har særlig interesse for.
Og selvom vi befinder os i en travl hverdag, så prioriterer vi, at der er tid til fælles sociale aktiviteter.
Kødkontrollen er under stadig udvikling, og vi inviterer dig til at være en del af denne levende og moderne organisation.
Om dig
- Du ønsker at være en del af et hold dygtige og dedikerede kolleger.
- Du kan bidrage med godt humør og gode samarbejdsevner.
- Du har praktisk sans og kan bruge din sunde fornuft.
- Du ønsker at gøre en forskel ved aktivt at sikre, at der produceres sikre fødevarer.
- Du ønsker at bidrage til den høje danske dyrevelfærd i forbindelse med transport og slagtning af dyrene.
- Du vil være med til at holde et vågent øje med smitsomme husdyrsygdomme og medvirke ved opgaver inden for beredskab.
- Du er indstillet på at gøre en indsats for at kompetenceudvikle dig inden for faget. Vi er klar til at lære dig grundigt op, hvis du ikke har nogen erfaring fra tidligere – du kommer aldrig til at stå alene i en uvant situation.
- Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.
- Du har dansk autorisation som dyrlæge.
Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne som embedsdyrlæge i Kødkontrollen består i det daglige af:
- Ante morten inspektion, herunder opgaver med dyrevelfærd.
- Kontrolopgaver relateret til fødevarer, hygiejne og eksport.
- Opgaver på slagtekæden i forbindelse med tilkald til patologiske forandringer, sygemærkede dyr og mistankediagnoser (den daglige båndkontrol varetages kun undtagelsesvist af embedsdyrlæger).
- Du vil få en bred kontaktflade til forskellige samarbejdspartnere, dels internt i Fødevarestyrelsen, dels hos virksomheden.
- Jobbet omfatter også opgaver i forbindelse med godkendelse af virksomhederne til 3. landes eksportmarkeder, herunder deltagelse ved inspektioner på virksomhederne.
Om virksomheden
Danish Crown A/S, Danmarksgade 22, 7400 Herning er et effektivt svineslagteri med tilhørende opskærings- og udbeningsafdelinger. Her slagtes i øjeblikket 25.000 grise pr. uge fordelt på 2 slagtekæder.
Arbejdstiden ligger typisk mellem 05:30 – 15:30.
Din løn og ansættelse
Aflønning i henhold til overenskomst.
Det er en forudsætning, at ansøgeren har kørekort til personbil.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Karina Bek på tlf. 7227 6054.
Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen på fvst.dk.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, bilag og eksamensbevis og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job, senest den 12. januar 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen. Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister over tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.
Læs mere på www.fvst.dk/job