Gå til sidens indhold
Jobopslag

Smådyrsdyrlæge søges

Fuldtidsstilling som dyrlæge tæt på København.

Søger du et job med mulighed for stor faglig udvikling og dygtiggørelse? Så er dette lige jobbet for dig!

Greve Dyrehospital er et moderne og veletableret dyrehospital, som i øjeblikket oplever øget tilgang og vækst. Vi søger derfor efter endnu en engageret og serviceminded dyrlæge til vores team. Hospitalet har ligget på samme matrikel i 40 år, men fik ny ejer for 3 år
siden. Teamet består nu af 2 dyrlæger, 2 Veterinærsygeplejersker og 2 elever, samt 3-4 dyrlægestuderende og klinikassistenter. Vi investerer løbende i det nyeste udstyr, og ønsker at understøtte den enkelte medarbejders behov for faglig udvikling. Vi tilstræber
således høj faglighed, men det er også særdeles vigtigt for os, at den gode og positive stemning er i fokus. Vores ambition er, at alle arbejdsdage skal være gode dage.

Vi søger endnu en passioneret og dygtig dyrlæge, som vil være med til at udvide vores faglige profil og bidrage til hospitalets fortsatte vækst. Du vil skulle varetage en god blanding af medicinske og kirurgiske patienter, men også en del akutmedicinske såvel som
tandbehandlinger vil forekomme. Vi har begrænset vagtåbent, så der vil også være rådighedsvagter forbundet med stillingen.

Du vil blive en del af et engageret og professionelt team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og studerende, der alle har en nærværende og professionel tilgang til både vores patienter og klienter. Vi sætter pris på en afslappet og humoristisk stemning, og håber du vil bidrage til vores fortsatte udvikling, både fagligt og socialt.

Ansøgning og CV sendes til mlm@grevedyrehospital.dk.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2025 – men vi holder samtaler løbende.

Tiltrædelse: snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at ringe på tlf. 2811 5527.

Vi glæder os til at høre fra dig.