Gå til sidens indhold
Jobopslag

Havdrup Dyreklinik søger ny dyrlæge

Vores seniordyrlæge planlægger at gå på pension indenfor overskuelig fremtid, og vi søger derfor en ny dyrlæge.

Vi er en middelstor klinik med 4 dyrlæger og 5 veterinærsygeplejersker. Vi har direkte digital røntgen, ultralydsscanner og inhouse udstyr fra Idexx.

Vi tilstræber at holde et højt fagligt niveau samt at holde os opdateret på den nyeste viden.

Det vigtigste for os er at yde en høj service overfor vores klienter, altså en konsultation, hvor de bliver mødt af venlighed, forståelse, god kommunikation, integritet fra dyrlægens side samt selvfølgelig faglig kompetence, gerne krydret med lidt humor.

Vi søger en dyrlæge, på minimum 30 timer til vagtfri stilling. Erfaring er et plus, og er der tale om meget erfaring, er vi absolut også friske på det. For den rette person betyder erfaring dog ikke alt, det vigtigste er, at du passer ind i vores team af engagerede, empatiske, smilende og hjælpsomme kollegaer.

Vi håber at kunne besætte stillingen per 1. marts. Ansøgningsfrist 15. Januar.