Vil du være med til at opretholde dyrevelfærden i dansk griseproduktion i en fleksibel stilling uden vagt og weekendarbejde, hvor din hverdag vil bestå af at undervise i dyrevelfærd samt medicinhåndteringskursus ude i besætningerne? Der vil være mulighed for firmabil og kørsel fra bopæl til besøg i Jylland, hvor vores kundegrundlag er.
Det er et krav, du er uddannet dyrlæge for at søge stillingen.
HyoVet er en mindre praksis med 7 grisedyrlæger og kontor i Silkeborg. Vi vægter faglighed og det sociale højt. Vi ønsker at løfte undervisning af medarbejderne til et højere niveau, derfor har vi brug for dig. Der er ingen krav til erfaring, da du vil modtage oplæring. Du vil have stor indflydelse på planlægning af din egen hverdag.
Ansøgningsfrist d. 1/7/2025.
Ansøgning sendes til dyrlæge Klaus H. Pedersen, khpedersen@hyovet.dk
Har du lyst til at vide mere, kan vi kontaktes på tlf. 20 12 48 55.