Gå til sidens indhold
Jobopslag

Sallingvej Dyreklinik søger tandkyndig dyrlæge

’’I den her klinik får du lov til at præge din egen hverdag og bliver del af et hus, hvor et godt arbejdsmiljø prioriteres højt.’’

Sallingvej Foto

Sallingvej Dyreklinik er en privatejet og uafhængig dyreklinik med en god beliggenhed i København. Klinikken har flere specialkompetencer indenfor bl.a. tand- og mundhulelidelser og intern medicin.

Vi råder over digital røntgen, tandrøntgen, ultralyd, laser samt et større in-house laboratorie. Klinikken er i rivende udvikling, og har en stor fast kundebase samt tilgang af klienter.

Klinikkens veterinærsygeplejersker er en uundværlig del af vores team. Vi har fast operationssygeplejerske til alle indgreb, de varetager overvågning og anæstesien i dialog med dyrlægen. Til ukomplicerede tandrens og tandrøntgen assisterer veterinærsygeplejerskerne også.

Klinikken arbejder udfra fear free principper- det betyder at håndtering skal foregå uden tvang el fiksering, men med ro og udgangspunkt i at få dyret til at samarbejde til undersøgelse i videst muligt omfang.

’’I den her klinik får du lov til at præge din egen hverdag og bliver del af et hus, hvor et godt arbejdsmiljø prioriteres højt.’’

Stillingen som tanddyrlæge:

Du bliver ansvarlig for vores tandafdeling som arbejder på et højt fagligt niveau. Vi udreder og diagnosticererer vores patienter med tandrens og fuld tandrøntgen. Herefter udfærdiges en rapport til ejer med en vurdering og evt. plan om anbefalet ekstraktioner m.m. samt et prisoverslag.

Du har erfaring og interesse for tandarbejdet. Kirurgiske ekstraktioner og komplicerede tandbehandlinger på brachycephale racer mestrer du allerede, ligesom du har fuld rutine i tandrens og tandrøntgen og kan vurdere og planlægge videre behandling.

Du er i stand til at arbejde på et meget højt fagligt niveau men med stor omsorg og empati overfor både ejer og dyret. Du skal være god til at tale med mennesker og formidle de faglige informationer på en måde hvor ejerne føler sig lyttet til og så de forstår både processen og økonomien i det.

Stillingen kan være fra 30 til 37 timer efter dit ønske. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og en løn der kan nå langt over overenskomstens rammer. Der er ingen vagtforpligtelse, og du har fri i weekenderne.

Næste skridt:

  • VetFamily varetager rekrutteringsprocessen for Sallingvej Dyreklinik. Ansøgning og CV bedes sendt til Anja Mikkelsen på vetbusiness@vetfamily.dk.
  • Vi indkalder til samtaler løbende og søger at besætte stillingen snarest muligt.
  • Du er også velkommen til at kontakte indehaver Louise Mulvad på 3886 9697 eller på mail mulvad@sallingvej-dyreklinik.dk, hvis du vil høre mere om stillingen.

Hør hvad Dyrlæge Maja Rosenquist fortæller om jobbet:

Efter mere end 11 år på Sallingvej dyreklinik har jeg besluttet at søge nye udfordringer. Jeg har været med til at udvikle klinikken til det, den er i dag. Det har været en kæmpe rejse for mig, fra jeg startede som nyuddannet til jeg i dag kan give stafetten videre til én, der kan overtage klinikkens store tandafdeling, som jeg har det daglige ansvar for. Det har været en meget svær beslutning, men nogle gange er man nødt til at udfordre sig selv og starte på en frisk, hvis man skal bryde mønstre og fortsætte med at udvikle sig! Ved at overtage min stilling får du mulighed for at blive en del af et team, der støtter hinanden, men også udfordrer og sparrer med hinanden.