Gå til sidens indhold
Jobopslag

Ambitiøs Hestedyrlæge til Svendborg Hestehospital

Dyrlæge til udkørende hestepraksis.

Svendborg Hestehospital udvider og øger den faglige kapacitet, og vi søger derfor en fagligt ambitiøs hestedyrlæge, gerne med nogle års erfaring fra hestepraksis, og gerne med erfaring indenfor reproduktion.

Vores team er kendetegnet ved en høj faglig standard, og vi arbejder i et veludstyret hestehospital med plads til både indlagte og ambulante patienter.

Hospitalet er en del af VetGruppen, som er en landsdækkende kæde af dyreklinikker og -hospitaler, bl.a.  Ansager Hestehospital, som vi samarbejder med.

Stillingen

Du bliver en del af vores team på 3 hestedyrlæger og 4 veterinærsygeplejersker. Din primære opgave bliver at varetage den udkørende hestepraksis.

I forårs-/sommersæsonen vil reproduktionsarbejde udgøre en større del af arbejdet. Stillingen er på fuld tid med vagter på A-kontrakt og er ikke tidsbegrænset.

Hospitalet

Hestehospitalet råder over moderne udstyr til arbejdet med medicinske og kirurgiske patienter, herunder gastroskop, luftvejsendoskop, transportabelt direkte røntgen, ultralydsscannere og laboratorie. Til hestehospitalet hører også en stald, som anvendes både til ambulante og indlagte patienter.

Uddannelse

Et højt fagligt niveau er kernen i vores filosofi, og vi vægter fortsat dygtiggørelse meget højt.  Du skal derfor have lyst til at fokusere på at dygtiggøre dig via kurser og eventuel videreuddannelse. Du vil således få mulighed for at fordybe dig i et fagligt område, som du synes er spændende, samtidig med at hospitalet bliver endnu mere relevant for klienter og henvisende dyrlæger.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet dyrlæge med erfaring fra hestepraksis
  • Har lyst til at være med i opbygningen af et fuld-service hestehospital
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Er interesseret i at udvikle dine faglige færdigheder
  • Har ambitioner om at udvikle dit faglige niveau, evt. i form af et specialområde
  • Har kørekort til almindelig bil.

Tiltrædelse snarest.

Send din ansøgning med CV til kontakt.hestehospital@vetgruppen.dk hurtigst muligt.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til dyrlæge Lynette Ramsay på tlf. 30 69 96 97