Gå til sidens indhold
Jobopslag

Sydfyns Dyreklinik søger ambitiøs dyrlæge, der sætter pris på det nære

Sydfyns Dyreklinik er beliggende i den charmerende by Svendborg. Vi har haft en rivende udvikling inden for de sidste år og mangler derfor en dyrlæge.

Vi har moderne klinikfaciliteter (bla. digitalt røntgen, tandrøntgen, scanner, K4-laser, anæstesiapparat, narkoseovervågning, VS2 og ABC laboratorieapparatur) og er beliggende i en lækker nyrenoveret villa.

Vi består af en dyrlæge, en VSP, en klinikassistent, en hundemassør/fysioterapeut og en rengøringshjælp. Vi får af og til hjælp af Den Engelske Dyrlæge, der laver avanceret kirurgi for os (frakturer, TTA mm.).

Faglighed, omsorg og en sjov hverdag vægtes højt og vi forventer det samme af dig.

Da det er et mindre sted med to dyrlæger, vil du få en meget varierende hverdag med både konsultationer og operationer. Du vil desuden hurtigt lære vores trofaste og fantastiske klienter at kende.

Stillingen er på 32 timer, men der burde være potentiale til flere timer med tiden, hvis det ønskes. Vagtpatienter bliver henvist til Anicura Odense Dyrehospital, så der er ingen vagter. Ønsker du vagter, søger Anicura Odense Dyrehospital af og til efter vagtdyrlæger, så måske det kunne være en mulighed.

Vi håber på, at du har nogle års erfaring fra smådyrspraksis, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du er serviceminded, har lyst til at lære nyt, og at du kan arbejde både selvstændigt og i et team. Vi forventer, at du er fleksibel og kan trives, selvom der ofte er travlt.

Stillingen ønskes besat 1.9.20 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist 20.8.20. Der vil blive holdt samtaler løbende.

Evt. spørgsmål kan rettes til Dyrlæge Benedikte Pontoppidan på 62229324 eller mailen b.pontoppidan@mail.dk. Send venligst ansøgning til denne mail.

Vi er spændte på at møde dig og glæder os til at byde dig velkommen.