Gå til sidens indhold
Jobopslag

Erfaren tanddyrlæge søges til Valby Dyrehospital

Brænder du for odontologi og har du lyst til at arbejde på en moderne klinik, hvor faglighed, samarbejde og god stemning går hånd i hånd? Så er du måske vores nye tanddyrlæge i Valby!

Hvem er vi?

Valby Dyrehospital er et moderne smådyrshospital med et dedikeret team og en stærk faglig profil. Vi har fokus på høj kvalitet i både behandling og kommunikation, og vi har et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og vores patienter.

Vi har allerede et godt flow af tandpatienter og det nødvendige udstyr, men vi mangler dig til at tage området til næste niveau og være det faste tandfaglige omdrejningspunkt i vores team.

Hvad søger vi?

Vi søger en tanddyrlæge, der selvstændigt kan varetage tandpatienter – både udredning, behandling og opfølgning. Du trives med at arbejde grundigt, og du går op i detaljer og dyrevelfærd.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er fleksible og åbne for anden tilrettelæggelse. Du skal ikke indgå i vores vagtordning, men hvis du ønsker at være en del af vagtteamet, er der mulighed for det.

Hvad tilbyder vi?

  • En vigtig rolle i videreudviklingen af vores tandområde
  • Et fagligt stærkt team med god sparring og samarbejde
  • Moderne udstyr og gode faciliteter
  • En arbejdsplads med humor, varme og højt til loftet
  • Fleksibilitet ift. arbejdstid og opgaver
  • Ingen vagter, medmindre du selv ønsker det

Vi er en del af Vetgruppen, hvilket betyder, at vi har en solid og stabil støtte i ryggen – både når det gælder faglig udvikling, sparring og drift. Det giver os friheden til at fokusere på dét, vi er bedst til: at tage os godt af vores patienter og deres ejere.

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning og CV via linket her:

https://karriere.vetgruppen.dk/jobs/6142453-erfaren-tanddyrlaege-soeges-til-valby-dyrehospital

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mette Bomhold på mtb.valby@vetgruppen.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!